2 måneder har bloggen ligget øde hen - udover en opdatering af flet- og kagegalleriet. Det er ikke fordi, jeg ikke har været kreativ, for det har jeg. En masse kager, mit evighedsprojekt (den lyserøde flet-pung) og endnu to evighedsprojekter i støbeskeen er det blevet til. Det er heller ikke fordi mit liv har været drønkedeligt. Bryllupper, fødselsdage, arbejde, vennehygge, arbejde, rollinge-hygge, og her til sidst en rigtig god ferieuge i Jesperhus Feriepark har været på programmet. Og jeg kunne nok godt have listet små blogindlæg ind i mit ellers travle program. Men det er det bare ikke blevet til. Nu er jeg så tilbage - og med en masse ny inspiration til især hækle-nørklerier. Selvom sommeren stadig - i hvert fald i følge kalenderen - er i fuld gang, og gerne skulle forblive således i 1-2 måneders tid endnu, så kan jeg mærke efteråret rykker nærmere, og dermed også lysten til krea-hygge i sofaen. Og så er det vel ok at forberede sig en smule?
Jeg har så småt fået lysten til at hækle tilbage, og jeg har fundet en opskrift på en Hello Kitty, som jeg tror min nu 5 år store prinsesse vil være vild med. Denne her: http://casioperia.blogspot.dk/p/gratis-opskrifter.html + disse ændringer: I stedet for at lave hovedet rundt er det ovalt. Startede med 5 lm, 2 fm i 2. maske fra nålen. fm i de næste 2 og 3 fm i sidste maske. Fortsæt på den anden af lm rækken. Du skal gerne ende med at have 12 masker på en omg. og ellers er det bare at kører efter opskriften på hovedet fra der hvor hun har 12 masker på en omgang.
Øret er lavet mere spids. I stedet for 4 og 4 masker så er der kørt 3-2-1, burde blive til en fin fin lille kitty. Elgen derinde er også ret nuttet. Jeg gik i gang i januar med elefanten Bimle. Den ligger stadig i kurven og venter på ører, hale og øjne. Måske man skulle få færdiggjort den først...
Når jeg opdager nye blogs med fine opskrifter, snuser jeg gerne lidt rundt for at finde deres kilder til inspiration. Og i min snusen faldt jeg over denne side (også tilføjet i links): http://frkgarnglad.blogspot.dk/ - en helt fantastisk hækle-blog, der i den grad tilfredsstiller mit behov for nemme opskrifter på alskens hæklerier. Hun har et utal af opskrifter på doily´er - de der hæklede mellemlægsservietter, der altid lå mellem tallerken 1 og 2 ved frokostbordet hos mormor eller farmor, og som i dag åbenbart er en del af retrobølgen og har fået et nyt og mere hipt navn. De er så fine, og for en stund kom jeg helt til at savne mine søde dejlige og kreative bedstemødre, der desværre døde for knap 3 og 23 år siden. Og min elskelige farfar, der troligt holdt hævd i de gamle hæklede mellemlægsservietter efter min farmors død, og som fulgte efter hende for 9 år siden. Ren nostalgi <3
Også denne kurv må prøves, når jeg en dag finder noget af det der zpaghetti-garn: http://casioperia.blogspot.dk/2012/05/zpagetti.html#comment-form - der er projekter nok til det kommende efterår. Håber det bliver noget mere produktivt, end det sidste, der i den grad var præget af stress og usikkerhed.
Viser opslag med etiketten Efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Efterår. Vis alle opslag
mandag den 30. juli 2012
fredag den 14. oktober 2011
Efterår
Ja, det må jeg vist erkende, at det er blevet. Ikke at jeg som sådan har noget imod efteråret, jeg synes det er en utrolig smuk årstid, der på trods af storm og regn emmer af en ganske særlig ro krydret med smukke smukke farver. Jeg troede bare, at sidste efterår - hvor jeg teknisk set var på barsel - ville blive mit sidste efterår som ledig. Men jeg går nu igen efteråret i møde uden et job, og uden at der er nogen videre udsigt til et. Og det gør mig altså en anelse mismodig.
Men selv denne mismod skal ikke ødelægge stemningen helt. For efterår er OGSÅ ren råhygge, ryggen sammen i sofaen til en god film, hyggeligt samvær over et sjovt spil og god mad og nørklen med kreative sysler. Og jeg kan mærke, at kreativiteten klør i mine fingre. Jeg har lyst til at give mig i kast med alt! Både de gamle velkendte ting som kager, taskeflet, scrapbooking, dekoration af lys og decoupage, men også nye udfordringer som syning og hækling. Jeg har en symaskine, men har brug for et kursus i, hvordan man tråder den, hvordan man tegner mønstre op på stof, og alt andet ift. syning. Hækling - jeg lærte som lille pige at hækle en tråd og til nød at hækle en lille blomst eller en lille lap - de sidste dele er desværre glemt igen. Så her til aften har jeg luret lidt på nettet for at finde et sted at lære igen. Og indtil videre er det blevet til følgende links (ligger også i Links):
http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php - videoer med de grundlæggende teknikker indenfor både hækling og strik.
http://fruekelund.blogspot.com/2010/04/lr-at-hkle-pa-nettet.html - super side med links til videoer, ordlister og opskrifter.
Derudover tror jeg, at http://www.youtube.com/ kan være et rigtig godt redskab. Jeg har en smule garn og et par hæklepinde, så det er bare med at komme i gang. Lige nu glæder jeg mig til at komme i gang, men klokken er ca. 22, mand og børn er syge, og jeg ved, at begynder jeg først, kan jeg ikke stoppe igen. Så de syge familiemedlemmer taget i betragtning, må jeg nok vægte min søvn højere end hæklerier.

Abonner på:
Opslag (Atom)