Jøsses, hvor tiden bare render stærkt! Har været en smule fortravlet de sidste uger, med den ene forældres bryllup, emneuge, forårsfest, krea-projekt og ikke mindst nydning af en helt igennem fantastisk sommeruge i maj! Forude venter 60-års fødselsdag, 30-års fødselsdag, den anden forælders bryllup, min fødselsdag, Skt. Hans og søsters dimission som jurist! Keder os, gør vi ikke.
Mit evighedsprojekt, den lyserøde flet-taske med spraglet inderside, skrider fremad. Jeg er færdig med ringene og i gang med at lave en flad bund, hvilket er første gang, det prøves. Når den er færdig, skal alle ringene lukkes og efterfølgende skal de sys sammen. Og så er første del af den helt færdig. Derefter venter "flappen", som bliver lidt af et puslespil. Håber den er færdig til vi skal på ferie, så jeg kan flashe den ;)
Viser opslag med etiketten Flet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Flet. Vis alle opslag
tirsdag den 29. maj 2012
onsdag den 9. maj 2012
Hold i tommelfingeren...
... kan man få det?! Jeg fletter. Lukker mig helt inde i en tæt-ved-autistisk verden, hvor mandens forsøg på ægteskabelig kontakt og guldets eftermiddagsulvetime-skænderier højst opleves som hvid støj. Det er mit helle, mit frirum, hvor dagens indtryk og udfordringer bearbejdes. Jeg kobler af! Og af en eller anden årsag, er det tiltrængt for tiden. Jeg er segnefærdig, når jeg vender hjemad fra dagens undervisning - heldigvis på den fede måde. Den der måde, hvor man er møghamrende træt og fuldstændig skrigende tomhed fylder hele hjernekapaciteten, men hvor man samtidig bare ved, at man har rykket sig en god del i dag.
Og her er den lyserøde taske med det spraglede indre altså blevet min flugt ind i bearbejdelsestågen. Jeg er nu en smule mere end halvvejs med vidunderets 1. del. Dvs. 4 ringe er flettet, 4 mere mangler og til sidst skal der laves en "flap". Jeg glæder mig stadig til at se resultatet, men for nu glæder jeg mig en my mere over, at der er til endnu mange timers virkelighedsflugt i projektet.
Nu er det tid til aften-realisme. Madpakken skal smørres, og så er det i seng. Morgendagen byder bl.a. på løbedikatat med 28 vilde 11-årige og 2 timers intens eneundervisning med ny elev. Nye indtryk - og med garanti nye udfordringer - venter.
Og her er den lyserøde taske med det spraglede indre altså blevet min flugt ind i bearbejdelsestågen. Jeg er nu en smule mere end halvvejs med vidunderets 1. del. Dvs. 4 ringe er flettet, 4 mere mangler og til sidst skal der laves en "flap". Jeg glæder mig stadig til at se resultatet, men for nu glæder jeg mig en my mere over, at der er til endnu mange timers virkelighedsflugt i projektet.
Nu er det tid til aften-realisme. Madpakken skal smørres, og så er det i seng. Morgendagen byder bl.a. på løbedikatat med 28 vilde 11-årige og 2 timers intens eneundervisning med ny elev. Nye indtryk - og med garanti nye udfordringer - venter.
søndag den 6. maj 2012
Long time no see...
Ja, man kan vel næppe kalde min blog-aktivitet i april for prangende?! Èt sølle indlæg blev det til - og endda et gusten et af slagsen! Jeg kan afsløre, at april startede med en skønherlig lille påskeferie med yndlings-ynglet, hvor kreativ udfoldelse mest bestod i perleplade-lægning og krusse-dulle-tegning.
Resten af april blev brugt på skolen med blandet succes. Jeg må nok erkende, at jeg ikke er et naturtalent udi lærerkunstens eventyrligheder, der skal kæmpes noget for sagen. Men udfordringer er der nok af, og det fra alle fronter og i alle størrelser. Og det i sig selv gør at tjansen aldrig bliver rigtig kedelig - udfordrende ja, men ikke kedelig! De fleste dage er det fedt - og så er der de dage, hvor det bare er benhårdt-jeg-gnaver-snart-armen-af-mig-selv-i-indestængt-frustration-mother-f*cking-træls, og man har sommerferie-startdato som eneste pejlemærke i horisonten, og man nages af en dyb tvivl på ens formidlingskunnen og rummelighed. Jeg er blevet tilbudt yderligere 10 ugentlige lektioner frem til sommerferien. På de fede dage ser jeg det som en tillidserklæring, på de knap så fede dage tænker jeg, at de blot skal have fyldt timerne ud... har sgu ikke rigtig mod på, at spørge ind til det. Er blevet lovet en rigtig god anbefaling - skal man se det som, at der ikke er brug for mig mere, når sommerferien kommer? Ville jo gerne blive som løsvikar...
På krea-fronten er der efterhånden kommet lidt liv i kludene igen. Jeg fik lavet en halvfærdig Timmy Tid-kage til guldets 2. fødselsdag (hvem fa´n har lige ramt fast forward og speedet os 2 år frem i tiden - i sidste uge var han da lille bitte, rynket og knirkende bebs med blød hud og fantastisk baby-duft?), billeder følger. I de kommende uger står den på hele 2 bryllupskager og en 30-års kage, så mon ikke jeg bliver så rigeligt mættet på dén konto!?! Derudover har jeg gang i den fineste lille flette-sag, en lille taske med falp-und-alles. Glæder mig til at få den færdig og tage den i brug. Og så er jeg i gang med at skrabe så mange grønne kaffeposer sammen som muligt. Har lyst til at arbejde med grønne farver, og har set den flotteste store taske i grønlig flet. Om det bliver til en stor taske, ved jeg endnu ikke. En clutch eller pung kan måske også gøre det.
Nu kalder virkeligheden og madpakkesmøringen - mandag står for døren, og endnu en uge på udfordringernes holdeplads kan tage sin begyndelse.
Resten af april blev brugt på skolen med blandet succes. Jeg må nok erkende, at jeg ikke er et naturtalent udi lærerkunstens eventyrligheder, der skal kæmpes noget for sagen. Men udfordringer er der nok af, og det fra alle fronter og i alle størrelser. Og det i sig selv gør at tjansen aldrig bliver rigtig kedelig - udfordrende ja, men ikke kedelig! De fleste dage er det fedt - og så er der de dage, hvor det bare er benhårdt-jeg-gnaver-snart-armen-af-mig-selv-i-indestængt-frustration-mother-f*cking-træls, og man har sommerferie-startdato som eneste pejlemærke i horisonten, og man nages af en dyb tvivl på ens formidlingskunnen og rummelighed. Jeg er blevet tilbudt yderligere 10 ugentlige lektioner frem til sommerferien. På de fede dage ser jeg det som en tillidserklæring, på de knap så fede dage tænker jeg, at de blot skal have fyldt timerne ud... har sgu ikke rigtig mod på, at spørge ind til det. Er blevet lovet en rigtig god anbefaling - skal man se det som, at der ikke er brug for mig mere, når sommerferien kommer? Ville jo gerne blive som løsvikar...
På krea-fronten er der efterhånden kommet lidt liv i kludene igen. Jeg fik lavet en halvfærdig Timmy Tid-kage til guldets 2. fødselsdag (hvem fa´n har lige ramt fast forward og speedet os 2 år frem i tiden - i sidste uge var han da lille bitte, rynket og knirkende bebs med blød hud og fantastisk baby-duft?), billeder følger. I de kommende uger står den på hele 2 bryllupskager og en 30-års kage, så mon ikke jeg bliver så rigeligt mættet på dén konto!?! Derudover har jeg gang i den fineste lille flette-sag, en lille taske med falp-und-alles. Glæder mig til at få den færdig og tage den i brug. Og så er jeg i gang med at skrabe så mange grønne kaffeposer sammen som muligt. Har lyst til at arbejde med grønne farver, og har set den flotteste store taske i grønlig flet. Om det bliver til en stor taske, ved jeg endnu ikke. En clutch eller pung kan måske også gøre det.
Nu kalder virkeligheden og madpakkesmøringen - mandag står for døren, og endnu en uge på udfordringernes holdeplads kan tage sin begyndelse.
lørdag den 17. marts 2012
Ramt i hjertet...
http://www.youtube.com/watch?v=nQY4dIxY1H4
Det er lige, hvad den her har!!! Det er noget af en tåreperser, ham Chris har bikset sammen - med strygerkvartet, heartbreaking forhistorie og alt det der. Normalt finder jeg sådanne sammensætninger en anelse kvalme-sødt, men den her har altså ramt hjertet. Om det er det fantastiske forår, der venter rundt om hjørnet eller jeg bare er en smule pladder-lykkelig over at have gennem- og overlevet min værste vinter ever, ved jeg ikke. Anyways, ville bare lige dele min nyfundne ørebasker numero uno.
Derudover er der ikke meget nyt under solen - som ellers har skinnet fint og yndigt i mange timer denne uge. Jeg arbejder stadig på at få fast grund under fødderne i min nye rolle som ufaglært lærer. Og wow, hvor kan jeg godt mærke, at jeg mangler pædagogisk fundament, så det batter. Især når man bliver 100% ignoreret af en teenageknægt med hovedet fyldt af pubertetsbumser! Jeg kan deale med larmende og næsvise unger, men at blive ignoreret, dét kan jeg ikke ha!!! Både fordi jeg finder det fuldstændig grænseoverskridende respektløst og fordi jeg simpelthen ikke aner, hvordan jeg kunne tackle det.
På den kreative side er der stille. Fuldstændig øredøvende tavshed. Ikke fordi lysten ikke er der, og ikke fordi inspirationen er fløjet. Men tid og overskud er privilegier, jeg ikke har fået tildelt i den sidste uge. I aften fandt jeg en ny blogger, der laver candywrap, og med mange fine og for mig nye produkter. Så det var helt sikkert benzin på mit inspirationsbål. Og nu klør det lidt i fingrene igen for at komme i gang. Så næste uge skal jeg på jagt efter noget lækkert gavepapir eller bogbind, og så skal der klippes, klistres og flettes.
Det er lige, hvad den her har!!! Det er noget af en tåreperser, ham Chris har bikset sammen - med strygerkvartet, heartbreaking forhistorie og alt det der. Normalt finder jeg sådanne sammensætninger en anelse kvalme-sødt, men den her har altså ramt hjertet. Om det er det fantastiske forår, der venter rundt om hjørnet eller jeg bare er en smule pladder-lykkelig over at have gennem- og overlevet min værste vinter ever, ved jeg ikke. Anyways, ville bare lige dele min nyfundne ørebasker numero uno.
Derudover er der ikke meget nyt under solen - som ellers har skinnet fint og yndigt i mange timer denne uge. Jeg arbejder stadig på at få fast grund under fødderne i min nye rolle som ufaglært lærer. Og wow, hvor kan jeg godt mærke, at jeg mangler pædagogisk fundament, så det batter. Især når man bliver 100% ignoreret af en teenageknægt med hovedet fyldt af pubertetsbumser! Jeg kan deale med larmende og næsvise unger, men at blive ignoreret, dét kan jeg ikke ha!!! Både fordi jeg finder det fuldstændig grænseoverskridende respektløst og fordi jeg simpelthen ikke aner, hvordan jeg kunne tackle det.
På den kreative side er der stille. Fuldstændig øredøvende tavshed. Ikke fordi lysten ikke er der, og ikke fordi inspirationen er fløjet. Men tid og overskud er privilegier, jeg ikke har fået tildelt i den sidste uge. I aften fandt jeg en ny blogger, der laver candywrap, og med mange fine og for mig nye produkter. Så det var helt sikkert benzin på mit inspirationsbål. Og nu klør det lidt i fingrene igen for at komme i gang. Så næste uge skal jeg på jagt efter noget lækkert gavepapir eller bogbind, og så skal der klippes, klistres og flettes.
søndag den 11. marts 2012
Craaazyyy!!!
Jeg har det som om, at jeg har løbet et maraton - uden at træne først vel at mærke. Den sidste måned har budt på overraskende mange udfordringer, og endda mest af den positive slags. Manden har fået et souschefjob i en lokal butik, hvor der dels er et mere roligt og afslappet arbejdsmiljø og dels er mulighed for rigtig mange sjove og lærerige tiltag. Jeg tror på, at han er kommet til et godt sted.
Og så til den helt store altoverskyggende hændelse! JEG TJENER FOR FØRSTE GANG I 3,5 ÅR MINE EGNE PENGE! Det er helt utroligt, hvad der kan komme ud af 1,5 minuts møde med en gammel bekendt i en bybus. Det er sandt, når man siger, at netværket er et rigtig godt sted at finde nye jobs. Jeg har bare ikke haft held - eller evne - til at udnytte det. Ikke før nu that is...
Jeg startede for godt 2½ uge siden lærervikar på en lokal skole. Meningen var, at jeg så kunne bruge af mine supplerende dagpenge, så jeg da tjente noget af min løn selv. Da jeg havde haft 2 vagter, fik jeg tilbudt et fast skema på ubestemt tid - dog senest til sommerferien. Jeg har ca. 22,5 lektion om ugen, svarende til 19,75 timer. Lige nu regner jeg en del, men kan jeg få det samme udbetalt, som jeg pt. har på dagpenge, så hopper jeg ud af systemet så længe vikariatet kører. Det ville være fantastisk med en pause, hvilket også vil skubbe "deadline" for sidste dagpengedag. Jeg kunne godt nok få en del mere udbetalt ved at blive på de supplerende dagpenge, men vælger nu altså at spare dem i stedet. Det vejer langt tungere at kunne kalde sig for selvforsørgende end at have de ekstra penge hver måned. Jeg har længe haft svært ved at forstå de mennesker, der er så indignerede over lediges vilkår. I hvert fald dem, der synes det er snyd, at de må yde, så de ledige kan nyde. Jeg ved godt, at der sikkert findes nogle brodne kar, der af ren bekvemmelighed ikke arbejder. Dem kan man nok aldrig helt undgå. MEN jeg vil til hver en tid hellere arbejde i et rigtigt arbejde og få det samme som jeg får nu, fremfor at være ledig og skulle ligge under for det syn, mange har af ledige. Det er så nedværdigende og destruktivt hele tiden at skulle forsvare sig med, at man faktisk gerne VIL arbejde, men det bare ikke er til at finde. Jeg finder det utroligt, at man i en tid, hvor alle ved, at der er krise og jobmangel, stadig kan oppebære et samfundssyn der siger, at ledige er dovne egoistiske snyltere.
Anyhow, nu er jeg lærervikar for 10. F, en modtagerklasse for udenlandske børn, og en 4. kl i dansk - en opgave jeg lige skal finde fodfæste i, men der følger nok mere herom.
Midt i alt det skønne, har vi også haft en rigtig trist hændelse. Jeg har før skrevet om en kræftsyg kvinde på min alder, hvis historie inspirerede mig til at scrappe til mine børn. Hun måtte desværre opgive kampen for små 14 dage siden. Hun kæmpede med både styrke og mod, og opgav aldrig lysten til livet, men til sidst kunne kroppen ikke følge med mere. At dø af kræft er altid barsk og voldsomt, og dette var ingen undtagelse. Det er oplevelser som denne, der gør at jeg elsker og værdsætter livet i al dets skønhed og brutalitet lidt mere end ellers, og sørger for at kysse og kramme mine børn meget mere end ellers.
Der er i denne hektiske måned blevet tid til at færdiggøre ét eneste krea-projekt: en candywrapper pung lavet af bogbind og bogbinderplast. Er ganske godt tilfreds, og bruger den selv. Min gamle pung i kunstlæder måtte give op, da kunstlæderets overflade begyndte at drysse af. Så nu mangler jeg bare daim-tasken og BKI-pungen. Jeg har fået 3-4 BKI-poser og mangler kun 15-20 stk. daimpapir, før at det bliver en realitet.
I dag gjorde jeg ellers også et helt fantastisk kup! En god ven af vores lille familie har købt et nedlagt landbrug - på tvangsauktion. De tidligere ejere har efterladt en hel masse mærkelig ting, og der har været erhverv i nogle af bygningerne. I kaffestuens ene skab havde vores ven fundet 10-12 pakker kaffe fra noget velgørenhed (hvide poser - yeaiiih). Kaffen var faldet for dato i 2008(!!!), så jeg fik alle poserne med hjem. Så nu skal jeg vælge et projekt at bruge dem til. Kaffeposer er bare det bedste candywrapper materiale - for mig :)
Og efter dette mammut-indlæg vil jeg begrave mig i 4. kl.´s opgave- og læsebøger, så jeg kan være klar til at give mine små elever en dosis lærdom i morgen.
Og så til den helt store altoverskyggende hændelse! JEG TJENER FOR FØRSTE GANG I 3,5 ÅR MINE EGNE PENGE! Det er helt utroligt, hvad der kan komme ud af 1,5 minuts møde med en gammel bekendt i en bybus. Det er sandt, når man siger, at netværket er et rigtig godt sted at finde nye jobs. Jeg har bare ikke haft held - eller evne - til at udnytte det. Ikke før nu that is...
Jeg startede for godt 2½ uge siden lærervikar på en lokal skole. Meningen var, at jeg så kunne bruge af mine supplerende dagpenge, så jeg da tjente noget af min løn selv. Da jeg havde haft 2 vagter, fik jeg tilbudt et fast skema på ubestemt tid - dog senest til sommerferien. Jeg har ca. 22,5 lektion om ugen, svarende til 19,75 timer. Lige nu regner jeg en del, men kan jeg få det samme udbetalt, som jeg pt. har på dagpenge, så hopper jeg ud af systemet så længe vikariatet kører. Det ville være fantastisk med en pause, hvilket også vil skubbe "deadline" for sidste dagpengedag. Jeg kunne godt nok få en del mere udbetalt ved at blive på de supplerende dagpenge, men vælger nu altså at spare dem i stedet. Det vejer langt tungere at kunne kalde sig for selvforsørgende end at have de ekstra penge hver måned. Jeg har længe haft svært ved at forstå de mennesker, der er så indignerede over lediges vilkår. I hvert fald dem, der synes det er snyd, at de må yde, så de ledige kan nyde. Jeg ved godt, at der sikkert findes nogle brodne kar, der af ren bekvemmelighed ikke arbejder. Dem kan man nok aldrig helt undgå. MEN jeg vil til hver en tid hellere arbejde i et rigtigt arbejde og få det samme som jeg får nu, fremfor at være ledig og skulle ligge under for det syn, mange har af ledige. Det er så nedværdigende og destruktivt hele tiden at skulle forsvare sig med, at man faktisk gerne VIL arbejde, men det bare ikke er til at finde. Jeg finder det utroligt, at man i en tid, hvor alle ved, at der er krise og jobmangel, stadig kan oppebære et samfundssyn der siger, at ledige er dovne egoistiske snyltere.
Anyhow, nu er jeg lærervikar for 10. F, en modtagerklasse for udenlandske børn, og en 4. kl i dansk - en opgave jeg lige skal finde fodfæste i, men der følger nok mere herom.
Midt i alt det skønne, har vi også haft en rigtig trist hændelse. Jeg har før skrevet om en kræftsyg kvinde på min alder, hvis historie inspirerede mig til at scrappe til mine børn. Hun måtte desværre opgive kampen for små 14 dage siden. Hun kæmpede med både styrke og mod, og opgav aldrig lysten til livet, men til sidst kunne kroppen ikke følge med mere. At dø af kræft er altid barsk og voldsomt, og dette var ingen undtagelse. Det er oplevelser som denne, der gør at jeg elsker og værdsætter livet i al dets skønhed og brutalitet lidt mere end ellers, og sørger for at kysse og kramme mine børn meget mere end ellers.
Der er i denne hektiske måned blevet tid til at færdiggøre ét eneste krea-projekt: en candywrapper pung lavet af bogbind og bogbinderplast. Er ganske godt tilfreds, og bruger den selv. Min gamle pung i kunstlæder måtte give op, da kunstlæderets overflade begyndte at drysse af. Så nu mangler jeg bare daim-tasken og BKI-pungen. Jeg har fået 3-4 BKI-poser og mangler kun 15-20 stk. daimpapir, før at det bliver en realitet.
I dag gjorde jeg ellers også et helt fantastisk kup! En god ven af vores lille familie har købt et nedlagt landbrug - på tvangsauktion. De tidligere ejere har efterladt en hel masse mærkelig ting, og der har været erhverv i nogle af bygningerne. I kaffestuens ene skab havde vores ven fundet 10-12 pakker kaffe fra noget velgørenhed (hvide poser - yeaiiih). Kaffen var faldet for dato i 2008(!!!), så jeg fik alle poserne med hjem. Så nu skal jeg vælge et projekt at bruge dem til. Kaffeposer er bare det bedste candywrapper materiale - for mig :)
Og efter dette mammut-indlæg vil jeg begrave mig i 4. kl.´s opgave- og læsebøger, så jeg kan være klar til at give mine små elever en dosis lærdom i morgen.
Published with Blogger-droid v2.0.4
tirsdag den 31. januar 2012
Unfinished buisness
Her er mine 3 ufærdige fletteprojekter. Først er min lille kaffepung, jeg har fået 2 poser, så mangler kun 6 mere for at kunne færdiggøre den. Jeg er overrasket over, hvor bløde ringene er, det skal nok blive en god pung - kaffeposer er rigtig godt materiale, men desværre langsommelige at samle nok ind af :)
Og så min daimclutch - som efterhånden har givet flere en god omgang ondt i maven... mest fordi de har skullet spise rigtig mange stykker daim, for at skaffe mig materiale nok. Jeg har 3 færdige ringe, og i posen er der materiale nok til én mere. Jeg mangler altså materiale til 2 ringe mere. Hver ring består af 50 stykker, så alt i alt kommer tasken til at bestå af 300 stykker, hvilket er lig med 300 små daimstykker. Puha, godt min mave - og vægt - ikke er blevet udsat for alle sammen :)
Til sidst mit virkelig tidskrævende projekt. Jeg fandt noget rigtigt fint bogbind, som jeg gerne ville lave en fin pung af. Min egen gamle kunstlæderpung er ved at fnulre op, så vil gerne have lavet en ny meget snart, og det skal være denne her. Men ak, bogbind skal lige betrækkes med klart omslag først, så det bliver helt vandtæt og slidstærkt, og min motorik egner sig åbenbart ikke til at klistre større stykker bogbind og omslag sammen, så sidder lige nu og klipper stykkerne ud i bogbind og derefter omslag, klistre dem sammen, folder og fletter - dét er tidskrævende. Håber min stakkels gamle udslidte pung kan holde sammen, indtil jeg bliver færdig.
Og så min daimclutch - som efterhånden har givet flere en god omgang ondt i maven... mest fordi de har skullet spise rigtig mange stykker daim, for at skaffe mig materiale nok. Jeg har 3 færdige ringe, og i posen er der materiale nok til én mere. Jeg mangler altså materiale til 2 ringe mere. Hver ring består af 50 stykker, så alt i alt kommer tasken til at bestå af 300 stykker, hvilket er lig med 300 små daimstykker. Puha, godt min mave - og vægt - ikke er blevet udsat for alle sammen :)
Til sidst mit virkelig tidskrævende projekt. Jeg fandt noget rigtigt fint bogbind, som jeg gerne ville lave en fin pung af. Min egen gamle kunstlæderpung er ved at fnulre op, så vil gerne have lavet en ny meget snart, og det skal være denne her. Men ak, bogbind skal lige betrækkes med klart omslag først, så det bliver helt vandtæt og slidstærkt, og min motorik egner sig åbenbart ikke til at klistre større stykker bogbind og omslag sammen, så sidder lige nu og klipper stykkerne ud i bogbind og derefter omslag, klistre dem sammen, folder og fletter - dét er tidskrævende. Håber min stakkels gamle udslidte pung kan holde sammen, indtil jeg bliver færdig.
Published with Blogger-droid v2.0.1
mandag den 30. januar 2012
Endelig...
Så har jeg endelig fået færdiggjort et af de mange ufærdige projekter, nemlig min dejlige datters bestilling - en bukobaflettet pung i lyserød og gul. Jeg begyndte i starten af efteråret, og så har den ligget stille i flere måneder, indtil prinsessen meget bestemt mindede mig om den der pung, jeg havde LOVET hende. Og så måtte den frem igen. Jeg arbejdede hver aften i 3-4 dage, før det lykkedes, og syntes selv jeg gjorde det godt... men ak og ve, moderen havde mere eller mindre bevidst overhørt prinsessens krav om en lilla lynlås og i stedet monteret en lyserød (mest fordi, det var den hun valgte i starten, og den eneste, der passede i størrelsen), så med et lille hysanfald fik hun fremsat sin mening om mine anstrengelser! Både pung, mor og prinsesse overlevede, og i dag er den da taget til nåde og fyldt med hendes mønter. Den er i øvrigt ikke skæv, som den ser ud til på billedet.
Så nu har jeg elefanten Bimle, en ecoistpung i kaffeposer (BKI) og en ecoistclutch i daim som mangler færdiggørelse. Ecoisttingene mangler jeg materiale for at færdiggøre, og Bimle skal jeg bare tage mig sammen til at få færdiggjort.
Herhjemme går det ok. Ikke super-duper-alt-er-fint, men ok. Der er ingen fantastiske nyheder om nye jobs, men der er åbne muligheder, og det arbejder jeg hårdt på, at se det lyse i. Kan godt mærke, at der meget snart godt må være en afklaring og gevinst på en af de muligheder, men hellere åbne uafklarede muligheder end helt lukket og slukket. Ift. mit eget forløb, kan jeg mærke at coachingen gør mig godt - i hvert fald på sigt. Sessionerne er hårde, med snot og tårer i rå mængder, og efterfølgende er jeg dødtræt og snotforvirret, men i dagene efter kommer der en ny form for klarhed og overblik. Det går langsomt, og jeg har bestemt ikke bare lige fået troen på vores jobheld tilbage, men for nu ligger ansvaret for at tro på det hos min konsulent og min omverden, og det letter presset på mig helt enormt. Så selvom jeg endnu ikke kan se det, så tror jeg på, at der er et lys for enden af tunnelen :)
Så nu har jeg elefanten Bimle, en ecoistpung i kaffeposer (BKI) og en ecoistclutch i daim som mangler færdiggørelse. Ecoisttingene mangler jeg materiale for at færdiggøre, og Bimle skal jeg bare tage mig sammen til at få færdiggjort.
Herhjemme går det ok. Ikke super-duper-alt-er-fint, men ok. Der er ingen fantastiske nyheder om nye jobs, men der er åbne muligheder, og det arbejder jeg hårdt på, at se det lyse i. Kan godt mærke, at der meget snart godt må være en afklaring og gevinst på en af de muligheder, men hellere åbne uafklarede muligheder end helt lukket og slukket. Ift. mit eget forløb, kan jeg mærke at coachingen gør mig godt - i hvert fald på sigt. Sessionerne er hårde, med snot og tårer i rå mængder, og efterfølgende er jeg dødtræt og snotforvirret, men i dagene efter kommer der en ny form for klarhed og overblik. Det går langsomt, og jeg har bestemt ikke bare lige fået troen på vores jobheld tilbage, men for nu ligger ansvaret for at tro på det hos min konsulent og min omverden, og det letter presset på mig helt enormt. Så selvom jeg endnu ikke kan se det, så tror jeg på, at der er et lys for enden af tunnelen :)
Published with Blogger-droid v2.0.1
fredag den 20. januar 2012
Send mere daim - og kaffe!!
Ja, jeg er i materialenød! Jeg har stadig ingen kaffeposer, så nu er jeg gået i gang med en clutch i daimindpakning - dem fra de små stykker, der er pakket ind enkeltvis. Det har resulteret i, at jeg er ved at kaste op ved tanken om at spise bare et enkelt stykke mere - og er begyndt at presse mand og venner til at gå amok i dem i stedet! Jeg skal bruge 50 pr. ring og har lige nu færdigklippede stykker nok til 2 ringe, hvoraf den ene er helt færdig, og den anden også er godt i gang. Derudover er der stykker nok i skabet - endnu med indhold - til 2 ringe mere, hvis jeg er heldig :) Men der skal minimum 6 ringe på, måske 7, så en eller anden skal spise 100-150 stk. daim, og gerne lidt hurtigt. Sæt i gang!
Elefanten Bimle mangler stadig ben, hale og øre, og det bliver heller ikke i denne weekend, den bliver færdig. Når jeg er færdig med 2. daimring, skal jeg have lavet min skønne piges lille pung færdig i lyserød og gul bukobaflet, så det tager nok resten af weekendens sparsomme kreatid.
Elefanten Bimle mangler stadig ben, hale og øre, og det bliver heller ikke i denne weekend, den bliver færdig. Når jeg er færdig med 2. daimring, skal jeg have lavet min skønne piges lille pung færdig i lyserød og gul bukobaflet, så det tager nok resten af weekendens sparsomme kreatid.
Published with Blogger-droid v2.0.1
onsdag den 11. januar 2012
Hvad er da det?!? Spirende optimisme? Virkelig?!!
Onsdag... virkelig??! Allerede!?!? Sådan sidder jeg lige nu. Fatter slet ikk, at der allerede er gået en uge, siden det var onsdag sidst.
Sidste onsdag var jeg til møde ved min 2. aktør og fik hældt en masse af min angst og frustration udover hende - havde advaret hende i en mail, så hun var heldigvis kampklar med råd, vejledning og tålmodighed. Og som nævnt sidst, skal jeg nu starte aktivering allerede på mandag istedet for at vente til uge 6, samt på et coachingforløb hos hende. Det letter helt enormt at vide, at der nu er nogen "proffer", der tager over. Nogen som IKKE er bange for at ruske op i mig, når sortsynet bliver for overvældende, og som kan se fremtiden langt klarere end jeg.
Eneste minus er, at jeg i slutningen af marts/starten af april ikke længere er tilknyttet AS3 (man henvises for 1 år ad gangen), og grundet nye regler ved jeg ikke, om kommunen indgår nye aftaler med AS3, så jeg kan vælge dem igen, om de trækker LVU´erne "hjem" til eget jobcenter eller finder helt nye 2. aktører. Og det skaber en vis usikkerhed, for jeg har så stor tillid til min konsulent, og finder det rigtig svært at skulle skabe samme bånd til en ny konsulent, især når det hele er så skrøbeligt for tiden.
Coaching handler meget om at BESLUTTE sig for at gøre noget, og så GØRE det. Og lige nu BESLUTTER jeg, at jeg skal have så meget som muligt ud af mit coachingforløb og de sidste 2 måneder hos AS3. Jeg skal også beslutte en masse andre ting - om jeg skal bruge tiden ved AS3 til at søge et hvilken som helst job, eller om jeg skal "tænke mig selv større". Jeg er endnu uafklaret. Og så skal jeg tage beslutningen om, at jeg tror på fremtiden, og at vi nok skal klare os. Det er en beslutning, jeg SKAL tage - der er intet alternativ (eller jo, det er der, men det er det store sorte hul, og derned vil jeg helst ikke!). Jeg er bare ikke så langt, at jeg kan tage den beslutning og holde ved den, men jeg håber at blive klar i starten af coachingforløbet.
Selvom der stadig er tidspunkter, hvor det hele virker sort, negativt og trist, så kan jeg mærke klar positiv forskel siden onsdag i sidste uge. Så nu skal der gang i den gode ernæring, løb og zumba, nydning af ungerne og ikke mindst kreativiteten - der skal fyldes op på overskudskontoen og kroppen skal bombes med endorfiner og vitaminer, da jeg er stensikker på, at dette vil fremme projekt "gro et selvværd!".
Faktisk er jeg allerede i gang! Elefanten Bimle mangler nu kun ben, øre og hale - og en smule ekstra fyld, og så har jeg taget hul på en ecoist-take/pung i kaffeposer (BKI). Jeg havde 5 stk. liggende og fik dem klippet op i går. 60 lapper blev det til - hvilket rakte til 2 ringe. Så skal have samlet mindst 5 og nok nærmere 8 mere, for at nå i mål. Og eftersom vi stort set ikke drikker kaffe herhjemme, er jeg afhængig af andres barmhjertighed ;) Jeg kan mærke at tiden med kreative projekter allerede har haft positiv effekt. Jeg skal tvinge mig selv til at nyde det, og ikke føle at jeg i andres øjne driver den af på dagpenge (hvilket egentlig også irriterer mig grænseløst - jeg søger jo stadig job med lys og lygte, så hvorfor skulle jeg ikke også have lov at nyde min kreatid, som fylder mine depoter op igen, så der er overskud til endnu mere jobsøgning?!?!!??), men når jeg kan det - altså tvinge mig selv - så er det så givende for mig!
Sidste onsdag var jeg til møde ved min 2. aktør og fik hældt en masse af min angst og frustration udover hende - havde advaret hende i en mail, så hun var heldigvis kampklar med råd, vejledning og tålmodighed. Og som nævnt sidst, skal jeg nu starte aktivering allerede på mandag istedet for at vente til uge 6, samt på et coachingforløb hos hende. Det letter helt enormt at vide, at der nu er nogen "proffer", der tager over. Nogen som IKKE er bange for at ruske op i mig, når sortsynet bliver for overvældende, og som kan se fremtiden langt klarere end jeg.
Eneste minus er, at jeg i slutningen af marts/starten af april ikke længere er tilknyttet AS3 (man henvises for 1 år ad gangen), og grundet nye regler ved jeg ikke, om kommunen indgår nye aftaler med AS3, så jeg kan vælge dem igen, om de trækker LVU´erne "hjem" til eget jobcenter eller finder helt nye 2. aktører. Og det skaber en vis usikkerhed, for jeg har så stor tillid til min konsulent, og finder det rigtig svært at skulle skabe samme bånd til en ny konsulent, især når det hele er så skrøbeligt for tiden.
Coaching handler meget om at BESLUTTE sig for at gøre noget, og så GØRE det. Og lige nu BESLUTTER jeg, at jeg skal have så meget som muligt ud af mit coachingforløb og de sidste 2 måneder hos AS3. Jeg skal også beslutte en masse andre ting - om jeg skal bruge tiden ved AS3 til at søge et hvilken som helst job, eller om jeg skal "tænke mig selv større". Jeg er endnu uafklaret. Og så skal jeg tage beslutningen om, at jeg tror på fremtiden, og at vi nok skal klare os. Det er en beslutning, jeg SKAL tage - der er intet alternativ (eller jo, det er der, men det er det store sorte hul, og derned vil jeg helst ikke!). Jeg er bare ikke så langt, at jeg kan tage den beslutning og holde ved den, men jeg håber at blive klar i starten af coachingforløbet.
Selvom der stadig er tidspunkter, hvor det hele virker sort, negativt og trist, så kan jeg mærke klar positiv forskel siden onsdag i sidste uge. Så nu skal der gang i den gode ernæring, løb og zumba, nydning af ungerne og ikke mindst kreativiteten - der skal fyldes op på overskudskontoen og kroppen skal bombes med endorfiner og vitaminer, da jeg er stensikker på, at dette vil fremme projekt "gro et selvværd!".
Faktisk er jeg allerede i gang! Elefanten Bimle mangler nu kun ben, øre og hale - og en smule ekstra fyld, og så har jeg taget hul på en ecoist-take/pung i kaffeposer (BKI). Jeg havde 5 stk. liggende og fik dem klippet op i går. 60 lapper blev det til - hvilket rakte til 2 ringe. Så skal have samlet mindst 5 og nok nærmere 8 mere, for at nå i mål. Og eftersom vi stort set ikke drikker kaffe herhjemme, er jeg afhængig af andres barmhjertighed ;) Jeg kan mærke at tiden med kreative projekter allerede har haft positiv effekt. Jeg skal tvinge mig selv til at nyde det, og ikke føle at jeg i andres øjne driver den af på dagpenge (hvilket egentlig også irriterer mig grænseløst - jeg søger jo stadig job med lys og lygte, så hvorfor skulle jeg ikke også have lov at nyde min kreatid, som fylder mine depoter op igen, så der er overskud til endnu mere jobsøgning?!?!!??), men når jeg kan det - altså tvinge mig selv - så er det så givende for mig!
søndag den 10. juli 2011
Nye fletninger
Ja, har jo fået øjnene lidt op for taskefletning af f.eks. genbrugsmaterialer. Men synes teknikken er lidt langhåret og processen langsommelig med først opmåling, udklipning, foldning, fletning, sammensygning og vupti - endelig færdig. Men men men... glæden vil ingen ende tage: jeg har opdaget BUKOBAFLET (vs. tidligere metode kaldet CANDY WRAP)! En metode, hvor man bl.a. kan bruge gavebånd - supersmart, da man så skipper hele processen med opmåling/udklipning/foldning. Samtidig er materialeudvalget udvidet en del. Man kan selvfølgelig sagtens bruge de samme materialer som ved candy wrap, men så slipper man ikke for opmåling og udklipning.
Men her er så et par links til sider med DIY på bukobaflet:
http://bilgaardkreative.blogspot.com/p/bukobaflet.html
http://www.lovmandsminde.dk/33257015?i=41835782 + http://www.lovmandsminde.dk/33257015?i=41835782
Jeg mangler endnu en DIY til sammensyning af tasken, men må sparre med mine medflettere på http://www.baby.dk/ eller prøve mig frem. Det skal nok blive sjovt.
Men her er så et par links til sider med DIY på bukobaflet:
http://bilgaardkreative.blogspot.com/p/bukobaflet.html
http://www.lovmandsminde.dk/33257015?i=41835782 + http://www.lovmandsminde.dk/33257015?i=41835782
Jeg mangler endnu en DIY til sammensyning af tasken, men må sparre med mine medflettere på http://www.baby.dk/ eller prøve mig frem. Det skal nok blive sjovt.
lørdag den 21. maj 2011
Når genbrug bli´r guld...
De sidste dage - eller nok mere de sidste aftener - er gået med at øve "fletteteknikken", så plastikposer, slikposer, kaffeposer og andet plastikskrald kan forvandles til søde små punge, kurve og tasker! Jo jo, nu skal der genbruges til den store guldmedalje! Eller... mest er det jo nok for hyggens skyld, og fordi jeg ikke kan lade være med at føle mig en smule udfordret, når jeg møder sådanne kreative tiltag. Jeg MÅ og SKAL lære det, og mestre teknikken til et acceptabelt niveau. Stædig har man nok altid været.
Nå men altså som sagt har jeg nu brugt nogle timer på at flette plastik, og faktisk er det ret nemt. Det er også rimelig simpelt at sy det hele sammen - skal arbejde lidt på bunden, men det er også ok. Næste udfordring bliver at lave en kurv eller en fladbundet taske/pung. Og derefter skal der sys lynlås i de indtil videre to punge, der er i produktion.
I øvrigt er det nok kun fair at linke til den side med DIY´s, der står for min trænning udi genbrugsflet: http://genbrugblirguld.blogspot.com/p/vejledninger.html
Jeg har de sidste par måneder oplevet en voksende lyst til at begive mig ud i syningens verden. Så meget at jeg endda har fået manden til at hente min arvede symaskine ned fra loftet. Men ak - jeg har INGEN ide om, hvordan man tråder bæstet! Jeg har egentlig en fantastisk mulighed for at lære det, men det vil nok kræve et weekendkursus, og det skal der jo også lige findes tid til. Jeg skal nok komme i gang, og forhåbentlig i indeværende år!
Nå men altså som sagt har jeg nu brugt nogle timer på at flette plastik, og faktisk er det ret nemt. Det er også rimelig simpelt at sy det hele sammen - skal arbejde lidt på bunden, men det er også ok. Næste udfordring bliver at lave en kurv eller en fladbundet taske/pung. Og derefter skal der sys lynlås i de indtil videre to punge, der er i produktion.
I øvrigt er det nok kun fair at linke til den side med DIY´s, der står for min trænning udi genbrugsflet: http://genbrugblirguld.blogspot.com/p/vejledninger.html
Jeg har de sidste par måneder oplevet en voksende lyst til at begive mig ud i syningens verden. Så meget at jeg endda har fået manden til at hente min arvede symaskine ned fra loftet. Men ak - jeg har INGEN ide om, hvordan man tråder bæstet! Jeg har egentlig en fantastisk mulighed for at lære det, men det vil nok kræve et weekendkursus, og det skal der jo også lige findes tid til. Jeg skal nok komme i gang, og forhåbentlig i indeværende år!
Abonner på:
Opslag (Atom)