Så nu har jeg elefanten Bimle, en ecoistpung i kaffeposer (BKI) og en ecoistclutch i daim som mangler færdiggørelse. Ecoisttingene mangler jeg materiale for at færdiggøre, og Bimle skal jeg bare tage mig sammen til at få færdiggjort.
Herhjemme går det ok. Ikke super-duper-alt-er-fint, men ok. Der er ingen fantastiske nyheder om nye jobs, men der er åbne muligheder, og det arbejder jeg hårdt på, at se det lyse i. Kan godt mærke, at der meget snart godt må være en afklaring og gevinst på en af de muligheder, men hellere åbne uafklarede muligheder end helt lukket og slukket. Ift. mit eget forløb, kan jeg mærke at coachingen gør mig godt - i hvert fald på sigt. Sessionerne er hårde, med snot og tårer i rå mængder, og efterfølgende er jeg dødtræt og snotforvirret, men i dagene efter kommer der en ny form for klarhed og overblik. Det går langsomt, og jeg har bestemt ikke bare lige fået troen på vores jobheld tilbage, men for nu ligger ansvaret for at tro på det hos min konsulent og min omverden, og det letter presset på mig helt enormt. Så selvom jeg endnu ikke kan se det, så tror jeg på, at der er et lys for enden af tunnelen :)
Published with Blogger-droid v2.0.1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar