Tilbage - med masser af krea-energi

2 måneder har bloggen ligget øde hen - udover en opdatering af flet- og kagegalleriet. Det er ikke fordi, jeg ikke har været kreativ, for det har jeg. En masse kager, mit evighedsprojekt (den lyserøde flet-pung) og endnu to evighedsprojekter i støbeskeen er det blevet til. Det er heller ikke fordi mit liv har været drønkedeligt. Bryllupper, fødselsdage, arbejde, vennehygge, arbejde, rollinge-hygge, og her til sidst en rigtig god ferieuge i Jesperhus Feriepark har været på programmet. Og jeg kunne nok godt have listet små blogindlæg ind i mit ellers travle program. Men det er det bare ikke blevet til. Nu er jeg så tilbage - og med en masse ny inspiration til især hækle-nørklerier. Selvom sommeren stadig - i hvert fald i følge kalenderen - er i fuld gang, og gerne skulle forblive således i 1-2 måneders tid endnu, så kan jeg mærke efteråret rykker nærmere, og dermed også lysten til krea-hygge i sofaen. Og så er det vel ok at forberede sig en smule?

Jeg har så småt fået lysten til at hækle tilbage, og jeg har fundet en opskrift på en Hello Kitty, som jeg tror min nu 5 år store prinsesse vil være vild med. Denne her: http://casioperia.blogspot.dk/p/gratis-opskrifter.html + disse ændringer: I stedet for at lave hovedet rundt er det ovalt. Startede med 5 lm, 2 fm i 2. maske fra nålen. fm i de næste 2 og 3 fm i sidste maske. Fortsæt på den anden af lm rækken. Du skal gerne ende med at have 12 masker på en omg. og ellers er det bare at kører efter opskriften på hovedet fra der hvor hun har 12 masker på en omgang.
Øret er lavet mere spids. I stedet for 4 og 4 masker så er der kørt 3-2-1, burde blive til en fin fin lille kitty. Elgen derinde er også ret nuttet. Jeg gik i gang i januar med elefanten Bimle. Den ligger stadig i kurven og venter på ører, hale og øjne. Måske man skulle få færdiggjort den først...

Når jeg opdager nye blogs med fine opskrifter, snuser jeg gerne lidt rundt for at finde deres kilder til inspiration. Og i min snusen faldt jeg over denne side (også tilføjet i links): http://frkgarnglad.blogspot.dk/ - en helt fantastisk hækle-blog, der i den grad tilfredsstiller mit behov for nemme opskrifter på alskens hæklerier. Hun har et utal af opskrifter på doily´er - de der hæklede mellemlægsservietter, der altid lå mellem tallerken 1 og 2 ved frokostbordet hos mormor eller farmor, og som i dag åbenbart er en del af retrobølgen og har fået et nyt og mere hipt navn. De er så fine, og for en stund kom jeg helt til at savne mine søde dejlige og kreative bedstemødre, der desværre døde for knap 3 og 23 år siden. Og min elskelige farfar, der troligt holdt hævd i de gamle hæklede mellemlægsservietter efter min farmors død, og som fulgte efter hende for 9 år siden. Ren nostalgi <3

Også denne kurv må prøves, når jeg en dag finder noget af det der zpaghetti-garn: http://casioperia.blogspot.dk/2012/05/zpagetti.html#comment-form - der er projekter nok til det kommende efterår. Håber det bliver noget mere produktivt, end det sidste, der i den grad var præget af stress og usikkerhed.

Endelig...

Så har jeg endelig fået færdiggjort et af de mange ufærdige projekter, nemlig min dejlige datters bestilling - en bukobaflettet pung i lyserød og gul. Jeg begyndte i starten af efteråret, og så har den ligget stille i flere måneder, indtil prinsessen meget bestemt mindede mig om den der pung, jeg havde LOVET hende. Og så måtte den frem igen. Jeg arbejdede hver aften i 3-4 dage, før det lykkedes, og syntes selv jeg gjorde det godt... men ak og ve, moderen havde mere eller mindre bevidst overhørt prinsessens krav om en lilla lynlås og i stedet monteret en lyserød (mest fordi, det var den hun valgte i starten, og den eneste, der passede i størrelsen), så med et lille hysanfald fik hun fremsat sin mening om mine anstrengelser! Både pung, mor og prinsesse overlevede, og i dag er den da taget til nåde og fyldt med hendes mønter. Den er i øvrigt ikke skæv, som den ser ud til på billedet.



Så nu har jeg elefanten Bimle, en ecoistpung i kaffeposer (BKI) og en ecoistclutch i daim som mangler færdiggørelse. Ecoisttingene mangler jeg materiale for at færdiggøre, og Bimle skal jeg bare tage mig sammen til at få færdiggjort.

Herhjemme går det ok. Ikke super-duper-alt-er-fint, men ok. Der er ingen fantastiske nyheder om nye jobs, men der er åbne muligheder, og det arbejder jeg hårdt på, at se det lyse i. Kan godt mærke, at der meget snart godt må være en afklaring og gevinst på en af de muligheder, men hellere åbne uafklarede muligheder end helt lukket og slukket. Ift. mit eget forløb, kan jeg mærke at coachingen gør mig godt - i hvert fald på sigt. Sessionerne er hårde, med snot og tårer i rå mængder, og efterfølgende er jeg dødtræt og snotforvirret, men i dagene efter kommer der en ny form for klarhed og overblik. Det går langsomt, og jeg har bestemt ikke bare lige fået troen på vores jobheld tilbage, men for nu ligger ansvaret for at tro på det hos min konsulent og min omverden, og det letter presset på mig helt enormt. Så selvom jeg endnu ikke kan se det, så tror jeg på, at der er et lys for enden af tunnelen :)

Published with Blogger-droid v2.0.1

Hvad er da det?!? Spirende optimisme? Virkelig?!!

Onsdag... virkelig??! Allerede!?!? Sådan sidder jeg lige nu. Fatter slet ikk, at der allerede er gået en uge, siden det var onsdag sidst.
Sidste onsdag var jeg til møde ved min 2. aktør og fik hældt en masse af min angst og frustration udover hende - havde advaret hende i en mail, så hun var heldigvis kampklar med råd, vejledning og tålmodighed. Og som nævnt sidst, skal jeg nu starte aktivering allerede på mandag istedet for at vente til uge 6, samt på et coachingforløb hos hende. Det letter helt enormt at vide, at der nu er nogen "proffer", der tager over. Nogen som IKKE er bange for at ruske op i mig,  når sortsynet bliver for overvældende, og som kan se fremtiden langt klarere end jeg.
Eneste minus er, at jeg i slutningen af marts/starten af april ikke længere er tilknyttet AS3 (man henvises for 1 år ad gangen), og grundet nye regler ved jeg ikke, om kommunen indgår nye aftaler med AS3, så jeg kan vælge dem igen, om de trækker LVU´erne "hjem" til eget jobcenter eller finder helt nye 2. aktører. Og det skaber en vis usikkerhed, for jeg har så stor tillid til min konsulent, og finder det rigtig svært at skulle skabe samme bånd til en ny konsulent, især når det hele er så skrøbeligt for tiden.
Coaching handler meget om at BESLUTTE sig for at gøre noget, og så GØRE det. Og lige nu BESLUTTER jeg, at jeg skal have så meget som muligt ud af mit coachingforløb og de sidste 2 måneder hos AS3. Jeg skal også beslutte en masse andre ting - om jeg skal bruge tiden ved AS3 til at søge et hvilken som helst job, eller om jeg skal "tænke mig selv større". Jeg er endnu uafklaret. Og så skal jeg tage beslutningen om, at jeg tror på fremtiden, og at vi nok skal klare os. Det er en beslutning, jeg SKAL tage - der er intet alternativ (eller jo, det er der, men det er det store sorte hul, og derned vil jeg helst ikke!). Jeg er bare ikke så langt, at jeg kan tage den beslutning og holde ved den, men jeg håber at blive klar i starten af coachingforløbet.
Selvom der stadig er tidspunkter, hvor det hele virker sort, negativt og trist, så kan jeg mærke klar positiv forskel siden onsdag i sidste uge. Så nu skal der gang i den gode ernæring, løb og zumba, nydning af ungerne og ikke mindst kreativiteten - der skal fyldes op på overskudskontoen og kroppen skal bombes med endorfiner og vitaminer, da jeg er stensikker på, at dette vil fremme projekt "gro et selvværd!".

Faktisk er jeg allerede i gang! Elefanten Bimle mangler nu kun ben, øre og hale - og en smule ekstra fyld, og så har jeg taget hul på en ecoist-take/pung i kaffeposer (BKI). Jeg havde 5 stk. liggende og fik dem klippet op i går. 60 lapper blev det til - hvilket rakte til 2 ringe. Så skal have samlet mindst 5 og nok nærmere 8 mere, for at nå i mål. Og eftersom vi stort set ikke drikker kaffe herhjemme, er jeg afhængig af andres barmhjertighed ;) Jeg kan mærke at tiden med kreative projekter allerede har haft positiv effekt. Jeg skal tvinge mig selv til at nyde det, og ikke føle at jeg i andres øjne driver den af på dagpenge (hvilket egentlig også irriterer mig grænseløst - jeg søger jo stadig job med lys og lygte, så hvorfor skulle jeg ikke også have lov at nyde min kreatid, som fylder mine depoter op igen, så der er overskud til endnu mere jobsøgning?!?!!??), men når jeg kan det - altså tvinge mig selv - så er det så givende for mig!

Elefanter, kaos og tidsfordriv

Så nåede vi ind i 2012, og selvom hverken jul eller nytår var nemt, gik det nu meget godt. Juleaften var nærmest ren etapeaften, hvor vi startede med at være seks til spisning og endte med at være 11 til hygge efter dans og gaveræs. Nytåret blev fejret med naboer og gode venner, og selvom jeg egentlig ikke havde den største lyst til at træde ind i et nyt og ukendt år, var det en hyggelig aften. Jeg har haft rigtig svært ved at hilse 2012 velkommen, da jeg de sidste tre år er trådt ind i det nye år med optimisme, håb og drømme. Og hvert år har på forskellig vis budt på udfordringer, der har været drænende og voldsomme. Og efter sidste omgang i november og december har jeg mistet troen på, at 2012 kunne være vores år.

Heldigvis har jeg en rigtig god konsulent ved min 2. aktør, som har tilbudt mig et coachingforløb, hvilket jeg har taget imod med glæde. Håber det kan banke noget tro og håb ind i kroppen på mig igen.

Jeg fik hele 6 Clover hæklenåle i julegave, og de er fantastiske! Jeg har givet mig i kast med amigurumi, de hæklede små dyr. Der ligger en overskuelig opskrift på en elefant i mine links, og jeg tænkte, at det kunne være et udmærket projekt at afprøve de nye nåle på. Og jeg er ikke skuffet :) Jeg håber snart at kunne præsentere elefanten Bimle.

Og så har jeg til sidst fundet mig et nyt tidsfordriv. En herlig lille app til mobilen, en udgave af spillet scrabble, kaldet wordfeud. Har hørt så meget om det alle steder, men gider ikke alle de døgnfluer, der bare æder ens tid. Men Jeg gav efter, og det er nu meget sjovt og afhængighedsskabende. Sirene81 - find mig derinde :)

Published with Blogger-droid v2.0.1

6-kant og Twillight

Nu har jeg fået hæklet to prøvelapper af den afrikanske 6-kantede blomst, og det er egentlig gået ret godt - hvis jeg selv skal sige det! Storepigen har nappet begge til sine dukker, og det er helt fint, da der selvfølgelig var visse begynderfejl. Men nu står den på masseproduktion af dem, så jeg kan få lavet et lille tæppe til hende. Jeg skal bare have samlet en masse garnstumper i fine farver, så der kan komme godt med spræl på :)

Lige nu sidder jeg og ser filmen New Moon (nr. 2 i Twillight-sagaen), og prøver i hærdigt at overbevise mig selv om, at det er en helt igennem sublim filmoplevelse... men må nok indrømme at min umiddelbare respons er sådan lidt "nå... okay... tjaaa... var det dét? what´s all the fuss about?". Jeg er nok langt mere en Harry Potter-pige end en Twillight-pige. Men det er da udmærket baggrundsflimmer ;)

På søndag skal vi til julehygge i børnehaven. Jeg håber, vi får fundet julestemningen frem inden da. Jeg synes stadig, at bekymringerne hænger noget tungt over vores hoveder. Efteråret er kommet for alvor, og det kan i den grad mærkes på humør, overskud og energi. Jeg synes tankerne flyver rundt - vil manden kunne holde stand mod stressen? Hvis ikke, vil han så kunne rejse sig igen? Vende tilbage? Miste jobbet? Hvis han kan, vil han så alligevel miste jobbet? Vil jeg nå at finde noget inde mine dagpenge er væk? Vil vi ende i en kombination af det hele? Vil vi i så fald blive tvunget til at opgive huset? Vil vi kunne overleve det som familie? Ja, osv. osv. Min største frygt er, at vi mister huset - ikke så meget for min eller mandens skyld, men for ungerne. Ville hade at skulle rykke dem op med rod, især hvis vi ikke selv får valget. Og ville hade, at vi skulle i lejlighed igen eller ende ud i en stor gæld, som begrænser ungernes muligheder for oplevelser.

Nå, der skal jeg da vist love for, at min frygt blev lagt frem... Jeg håber, at manden når at finde et andet job, inden stressen indhenter ham, og jeg håber, at jeg finder et job - ligegyldigt hvilket - inden mine dagpenge er brugt op. Det er unægteligt nemmere, hvis man tror på det, og lige nu kan den tro ligge på et meget lille sted. Jeg håber - jeg håber vist mange ting for tiden - at jeg genvinder den, og gerne snart. For det er svært at gå rundt med en evig indre uro og se mørke skyer i horisonten konstant. På søndag vil jeg gøre mit bedste for at nyde julen og mine børns begejstring ved den. Så må det andet vente.

Ikke meget kreativt input...

Øv øv øv, synes virkelig det her ledigheds-noget trækker på alle ressourcer i mig. Lige nu kan jeg slet ikke se, at der skulle være et job til mig derude et sted. Jeg er stresset over ikke at kunne hive en fast og stabil indkomst hjem til familien, og over at mine dagpenge udløber om "kun" 16 mdr. Alle omkring mig er sikre på, at jeg har god tid, og at det nok skal lykkes. Jeg kan bare slet ikke tro på det lige nu. Og det ligger virkelig en dæmper på glæden ved efteråret og den forestående jul - som jeg ellers elsker. Jeg har konstant dårlig samvittighed, når jeg laver nogle af de ting, der ellers normalt giver mig overskud - som det kreative - for jeg burde jo bruge al min tid på jobsøgningen. Og fordi jeg ikke får fyldt overskudskontoen op med de kreative sydsler, så er jeg kun på halvt blus i jobsøgningen, da det konstant kribler i mig for at hækle, flette eller hvad der nu lige er på programmet. Samtidig er manden bestemt ikke lykkelig for sit job, men er lidt bundet til det, så længe jeg står uden. Øv hvor føler jeg mig dog låst fast! Jeg har et par veje, jeg kan gå, så der er bestemt ting, jeg kan arbejde videre med, men troen på dem er lig nul. Og jeg har meget meget svært ved at finde energien til at komme i gang med dem, når jeg nu ikke kan tro på dem.

Lidt kreativt er det dog blevet til, selvom jeg synes, at overskuddet er gået i minus, og tiden løber af sted, som om den skulle nå noget!
Jeg har hæklet en smule. Efter at have hæklet et "dukkehalstørklæde" - en prøveklud, hvor jeg lige blev fortrolig med de mest gængse masker, og som min pige mente absolut var til hendes dukke - gik jeg i krig med en suttekæde, jeg så og forelskede mig i på en anden side (linket ligger på link-siden, tror nok bloggen hedder Glaphuset eller noget i den stil). Første forsøg var med en helt forkert type garn, men det var den, der lige var hjemme. Den blev alt for stor. Så op og købe nyt og prøve igen. Denne gang blev den i den rette størrelse, men var til gengæld vind og skæv og fuld af huller i varierende størrelse. 3. forsøg blev faktisk ret godt, hvis jeg nu skal sige det selv (og hvem ellers skulle!). Ingen huller i kæden - udover dem, der skal være - og kun meget lidt skævhed! Så nu skal jeg have købt nogle silicone-sutteholdere, som skal sys i den ene ende, og nogle selespænder, som skal i den anden.

Jeg er - eller var - også gået i gang med et babytæppe i dukkeformat. Mest for at øve i at hækle i zig-zag. Problemet var, at jeg startede ud med 100 masker og efter 4 rækker havde jeg ca. 125 masker - tæppet begyndte at have en mistænkelig V-form over sig, så det er nu pillet op, og når jeg en dag har overskud og fred starter jeg forfra, og så tæller jeg masker ved hver eneste række, ja jeg gør så! Jeg har lovet min pige et dukketæppe med zig-zag mønster, og dét skal hun få.

Så status er lige nu, at jeg har så mange ting, jeg gerne vil i gang med - både kreativt og jobmæssigt - men jeg kan ikke, da kreativt arbejde giver mig dårlig samvittighed overfor jobsøgningen, og jeg kan ikke være kreativ, når jeg er i dårligt humør, og jobsøgningen gør mig stresset og i endnu dårligere humør, da jeg føler mig fanget og ude af stand til at komme videre. Jeg tror det første jeg skal gøre i morgen er, at lave mig et dagsskema, hvor både jobsøgning, kreativitet, børn og motion kommer på, og så tvinge mig selv til at gøre plads til det hele, og til at nyde det hele.

Efterår

Ja, det må jeg vist erkende, at det er blevet. Ikke at jeg som sådan har noget imod efteråret, jeg synes det er en utrolig smuk årstid, der på trods af storm og regn emmer af en ganske særlig ro krydret med smukke smukke farver. Jeg troede bare, at sidste efterår - hvor jeg teknisk set var på barsel - ville blive mit sidste efterår som ledig. Men jeg går nu igen efteråret i møde uden et job, og uden at der er nogen videre udsigt til et. Og det gør mig altså en anelse mismodig.

Men selv denne mismod skal ikke ødelægge stemningen helt. For efterår er OGSÅ ren råhygge, ryggen sammen i sofaen til en god film, hyggeligt samvær over et sjovt spil og god mad og nørklen med kreative sysler. Og jeg kan mærke, at kreativiteten klør i mine fingre. Jeg har lyst til at give mig i kast med alt! Både de gamle velkendte ting som kager, taskeflet, scrapbooking, dekoration af lys og decoupage, men også nye udfordringer som syning og hækling. Jeg har en symaskine, men har brug for et kursus i, hvordan man tråder den, hvordan man tegner mønstre op på stof, og alt andet ift. syning. Hækling - jeg lærte som lille pige at hækle en tråd og til nød at hækle en lille blomst eller en lille lap - de sidste dele er desværre glemt igen. Så her til aften har jeg luret lidt på nettet for at finde et sted at lære igen. Og indtil videre er det blevet til følgende links (ligger også i Links):

http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php - videoer med de grundlæggende teknikker indenfor både hækling og strik.

http://fruekelund.blogspot.com/2010/04/lr-at-hkle-pa-nettet.html - super side med links til videoer, ordlister og opskrifter.

Derudover tror jeg, at http://www.youtube.com/ kan være et rigtig godt redskab. Jeg har en smule garn og et par hæklepinde, så det er bare med at komme i gang. Lige nu glæder jeg mig til at komme i gang, men klokken er ca. 22, mand og børn er syge, og jeg ved, at begynder jeg først, kan jeg ikke stoppe igen. Så de syge familiemedlemmer taget i betragtning, må jeg nok vægte min søvn højere end hæklerier.