... er ved at være slut. Og føler et personligt behov for at få det hele ned på skrift, så dette indlæg kunne godt blive det længste hidtil.
Torsdag d. 4. august havde jeg sidste dag i min praktik ved AS3. Som ledig kan aktivering som praktik være lang og føles som ren og skær opbevaring af ledige. Jeg har på ingen måde haft det sådan. Jeg er blevet udfordret både personligt og fagligt, men ville ikke undvære det. Den sidste uge var jeg sammen med en freelancer - et lidt fancy ord for en vikar - der i dagligdagen havde sit eget kommunikationsfirma og ellers bijobbede i AS3 Employments søsterselskab AS3 Development. Han var endvidere uddannet økonom. Han havde nogle virkelig dystre perspektiver på ledighedsområdet. F.eks. så han ikke kun stilstand men også en stigning i ledighedssatistikken, og så troede han ikke på, at man ville have en chance på arbejdsmarkedet efter maks. 3 år i ledighed. Rimelig ærgelige perspektiver at lufte for mig, eftersom min ledighed til oktober har varet i... ja, 3 år! Godt nok med 9 mdr.s graviditet, hvor jeg var i løntilskud og 12 mdr.s barsel, men ikke desto mindre er det til oktober 3 år siden, jeg blev færdig på uni, og der har desværre ikke været meget respons på min aktivitet udi jobsøgningen. Nu trak han da godt nok i land, da han hørte, at jeg både havde været i løntilskud og på barsel, men hans holdning havde sat sine spor i mit indre panikmonster. Øv øv, at en ellers fantastisk udviklende praktik skulle sluttes med dette.
Den efterfølgende weekend foregik i køkkenet, hvor hele 3 dåbskager skulle gøres klar til en venindes lille dreng. Billeder er lagt ind. Og så var vi lige et smut på Ringsted Festival, hvor vi skulle spise i Rock Loungen (opnået gennem mandens kontakter) og høre Sort Sol. Nu kender jeg kun "Let Your Fingers Do The Walking", og den kom som sidste ekstranummer i en 1½ minuts udgave, så det var et antiklimaks, der kunne mærkes. Men Det var nu alligevel en god oplevelse. De næste 14 dage stod i feriens tegn. Uge 32 og 33 var der dømt familiehygge. Vi skulle ikke på rejse, men havde planlagt turer ud til forskellige forlystelsesparker. Alle blev aflyst pga. det efterårsagtige vejr. Vi fandt heldigvis andre måder at hygge på, en tur til IKEA, familiebesøg, fodring af ænder osv. Derudover stod den på 30 års fødselsdag for vennerne - familien havde vi klaret i juni, men pga. en ven, der er sømand, og som vi meget gerne ville have med, rykkede vi abegildet til august. Og sikke et abegilde! Det var en skøn aften og nat, og selvom min hukommelse svigter fælt i den sidste times tid, og jeg pænt blev lagt i seng, vil jeg til hver en tid huske den fest som FANTASTISK. Dagen efter foregik på sofaen. De første mange timer brugte jeg på at sidde så stille som overhovedet muligt og få maven til at falde på plads igen. Det tog et par dage, før jeg var helt fit-for-fight, men det gik.
I sidste uge af ferien holdte vi så storepigens fødselsdag for børnehaven. Hele 4 år er hun nu. Det var første gang, vi inviterede børnehaven hjem, så det var et par ret spændte forældre, der tog i mod 14 killinger og 3 pædagoger. men det gik vist fint nok, og storepigens Bamse & Kylling-kage vakte glæde. Det tør vi godt prøve igen.
Nu er ferien slut, og "hverdagen" er startet op igen. Dvs. ungernes og mandens er. Jeg skal jo ikke i praktik mere, og teknisk set kan jeg nu gå hjemme til januar/februar, med mindre jeg vinder i joblotteriet. Det kan jeg på ingen måde overskue, så jeg arbejder, ved siden af søgning efter ordinært job, på at finde et løntilskud igen, så jeg kan bruge min ledighed på noget fornuftigt som at samle erfaring. Gerne indenfor offentlig administration.
Der er dog én fordel ved at være ledig og hjemmegående. Når ungerne er syge, behøver man ikke bekymre sig om varigheden af det. Mindstemanden er nede med sin 1. forkølelse i denne sæson, og han rammes altid samtidig af astmatisk bronkitis, så det kan godt være svært at komme helt ovenpå igen. Så lige nu kan jeg se en anelse positivt i at være arbejdsløs. Jeg har haft virkelig svært ved at finde "ro" i min ledighed, forstået på den måde, at det er rigtig svært, at "nyde" de fordele ledighed trods alt og alt andet lige har. Som i dette tilfælde. Som ledig skal man jo være på jobjagt hele tiden - hvilket er fair - men man møder tit holdningen om, at har man intet arbejde, så MÅ det da være fordi man er doven og ikke gider! Så som ledig tør jeg da ikke indrømme, at der er (meget få) situationer, hvor ledighed har sine fordele - for så er det da helt tydeligt, at man bare er luddoven og vil gå hjemme på samfundets bekostning.
Men nu har jeg tænkt mig at forsøge at få det bedste ud af det på alle fronter - praktik og løntilskud, så jeg kan opbygge den erfaring jeg mangler, networking - så jeg til alle tider i alle situationer har et netværk, jeg kan bruge, selvudvikling - så jeg bliver langt mere sikker på mig selv og groundet i mine holdninger, og sidst men ikke mindst vil jeg udnytte tiden til samvær med mine skønne unger, og dyrke mine kreative sider! Selvfølgelig vil jeg helst have et arbejde - og at have et arbejde udelukker jo ikke, at jeg kan gøre ovennævnte ting (jo, løntilskud måske) - men når min situation nu en gang er som den er, så vil jeg også have det bedste ud af den - uden at have dårlig samvittighed eller skulle forklare hvorfor, hvordan og hvorledes hver gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar