Pip!

Ja, det er vist alt, det lige kan blive til for tiden. December skulle være måneden, hvor denne blog skulle bombarderes med indlæg og billeder af alle de fantastiske jule-hygge-krea-ting, jeg skulle producere. Det blev den ikke!
Vi er igennem (endnu) en rutchetur, og det føles lige nu, som om den kun fortsætter én vej: nedad! Min kære stressramte mand blev efter 10 dages sygemelding præsenteret for en fyreseddel. "Driftsmæssige årsager" lød begrundelsen. "Driftsmæssige årsager" mig i måsen! Vi er ikke et milisekund i tvivl om, at den fyring er så personlig, som den overhovedet kan blive. Distriktchefen har længe haft et horn i siden på manden min, og varehuschefen er et ynkeligt lille væsel, der ingen skrupler har ift. at ofre alle andre for at redde sig selv. Det gik så ud over os.
Efterfølgende kan vi godt se, at det ikke var arbejdspresset, der slog manden ned, selvom det var dét, vi troede i starten. Det står helt klart, at det var det psykiske miljø, der har været skurken. igennem det sidste halve år, har både varehuschef og distriktschef i større og større grad chikaneret, udelukket og mobbet ham ud. Vi vidste bare ikke, at de ting, han blev udsat for også blev kategoriseret som det. Af samme årsag er det næsten en lettelse at vide, at han ikke skal tilbage dertil. Men det er ambivalent, for der er ingen tvivl om, at vi er fyldt af vrede, bitterhed og ønsket om hævn over de to ynkelige skabninger.
Usikkerheden, der følger en sådan fyring, har smidt os, nok mest mig, ud i en større personlig krise. Jeg har længe haft mine bekymringer om det økonomiske ift. at jeg stod uden job, men det er intet imod vores nuværende situation. Vi kan godt lige klare os på 2 dagpengeindtægter, men det bliver dælme ikke sjovt! Og alle de her hændelser har sparket min tro på, at der er et job til mig endnu længere væk - faktisk har jeg svært ved at få øje på den. Og med møde med 2. aktør og intensiv aktivering lige rundt om hjørnet har min stress-panik-angst fået ny næring. Er så træt af det her system - især så længe jeg sidder på den "forkerte" side af bordet.
Jeg er ikke i tvivl om, at manden har et job inden hans opsigelse udløber. Om ikke andet vil han sikkert kunne få job i en butik igen, men det kan jeg næsten ikke overskue. Jeg har fundet ud af, hvor meget jeg egentlig hadede, at han nærmest ikke var hjemme hver 2. weekend, havde lange eftermiddage i hverdagen, så han sjældent kunne hente unger osv. Men sælgerjob hænger ikke på træerne for tiden. En god håndværkerven har også tilbudt ham ansættelse, men det er jeg lidt skeptisk overfor, da jeg synes, det vil være virkelig synd, hvis der opstår uoverensstemmelser, og venskabet ryger i svinget. Men det er da rart at have som sikkerhed.
Også andre tanker sættes i gang. Efter nytår skal jeg som nævnt i yderligere nærkontakt med systemet, og manden skal involveres i sygedagpengesystemet - så vores børn har så 2 forældre, der er i "systemet". Det gør mig rigtig ked. Jeg har aldrig set os som sociale "tabere", men kan ikke lade være med at tænke sådan om os nu. Vi mister selvbestemmelse i stor stil, og det skal vores børn ikke vokse op med. Øv øv øv noget hø.

Alt det kreative jeg havde planlagt her i december er mere eller mindre skrinlagt. Jeg har simplethen ikke lyst - og så er den altså slem. Jeg har hæklet 5-6 lapper til mit evighedsprojekt (slumretæppe), og så er jeg 1/3 i gang med en mini julesok, men det er så det. Vi har dog fået julebagt og i morgen står den på konfekt. Det har bestemt ikke været den december jeg havde forudset eller ønsket, men jeg må indrømme, at jeg godt kunne vende mig til at holde ferie i hele december alle 4. Hvis det ikke lige var for usikkerhed, bekymringer, tanker osv., ville det her have været en dejlig december. Aldrig har vi haft så meget tid sammen før.

Nå, det blev vist mere end et enkelt pip. Jeg håber, at jeg kan komme med en masse gode nyheder i det nye år. For lige nu har jeg ikke meget positivt at byde ind med. Men vi er da i live... sådan da. God jul og godt nytår.