...hvad overskriften på dette indlæg kunne være :) Vil egentlig bare lige ligge et indlæg, der viser, at det trods alt går fremad, selvom det er med mikro-bitte-små krybe-skridt!
Jeg går i morgen i gang med sidste uge på kursus, og det skræmmer mig pænt meget. Jeg har ikke fundet hverken praktik eller løntilskud, og helt ærligt, så vil der være overhængende fare for tilbageslag, hvis jeg igen ender herhjemme på fuld tid. Så tror jeg vil fokusere på det i næste uge. Og så er det 16 dage siden sidste coach-time, så der skal bookes en ny tid.
Og så til fremgangen: Jeg tror nu, at jeg er nået dertil, hvor jeg igen kan tage kampen op med jobsøgningen - sådan for alvor og ikke kun på det tvungne niveau. MEN jeg kan stadig ikke se, hvor der skulle kunne være en åbning til mig - hverken ift. branche eller på "rangstigen". Og derfor skal jeg nu have gang i noget hardcore rådgivning, som kan vise mig nye veje og muligheder. Det er et rimeligt stort skridt fremad for mig - og jeg mærker da også en smule glæde ved det. At tro på det gør jeg stadig ikke, men håber de nye veje kan hjælpe på det. Nu har jeg i hvert fald en konkret ting, der forhåbentlig kan hjælpe på håbløshed og mismod. Og det har jeg ikke haft længe.
Jeg kan stadig til tider miste fokus på nu-og-her og panikke over fremtiden. Det er rigtig ubehageligt at sidde og være handlingslammet, fordi man kun kan se tvangsauktion i fremtiden, og alle aktiviteter farves af det - f.eks. om det nu kan betale sig at melde datteren til gymnastik i efteråret, hvis vi alligevel mister huset og må flytte til næste år... eller om det virkelig kan betale sig at gøre noget ved husets mangler, når vi alligevel mister det og skal flytte til næste år - get the picture? Og det er umuligt at holde fokus på, at der TRODS ALT er 13 mdr+ til de fordømte dagpenge udløber, og selv hvis vi skulle nå dertil, så ville vores opsparing kunne holde os i live i en rimelig tid, og derefter ville der være ressourcer i vores bagland, der ville hjælpe os i en ligeledes rimelig tid. Når dét fokus ryger, så melder de dumme tanker sig, og så skal der virkelig kæmpes for ikke at ryge tilbage i hullet. Nogle dage går det okay, og andre er rigtig svære. Men at vide, at jeg nu er klar til at kæmpe lidt igen, og jeg "bare" mangler noget viden og overblik for at komme i gang - det er motiverende og en god hjælp i de hårde stunder.
