Tid til at bryde stilheden....

Jøsses, hvor tiden bare render stærkt! Har været en smule fortravlet de sidste uger, med den ene forældres bryllup, emneuge, forårsfest, krea-projekt og ikke mindst nydning af en helt igennem fantastisk sommeruge i maj! Forude venter 60-års fødselsdag, 30-års fødselsdag, den anden forælders bryllup, min fødselsdag, Skt. Hans og søsters dimission som jurist! Keder os, gør vi ikke.

Mit evighedsprojekt, den lyserøde flet-taske med spraglet inderside, skrider fremad. Jeg er færdig med ringene og i gang med at lave en flad bund, hvilket er første gang, det prøves. Når den er færdig, skal alle ringene lukkes og efterfølgende skal de sys sammen. Og så er første del af den helt færdig. Derefter venter "flappen", som bliver lidt af et puslespil. Håber den er færdig til vi skal på ferie, så jeg kan flashe den ;)

Mors Dag

Og i år huskede mand og børn det. Det er ikke fordi, jeg går voldsomt ind for, at kommercielle mærkedage død og pine skal fejres her i huset. Faktisk slet ikke. Men sidste år var vi til konfirmation hos mandens niece på Mors dag. Vi overnattede hos svigerinden og svigermor var selvfølgelig med. Til morgenmaden blev svigerinden begavet med flere fine og lækre gaver af hendes børn, svigermor blev begavet med flere fine og lækre gaver af hendes børn - min gemal inklusive - og børnebørn. Og jeg, som 3. og sidste mor i det selskab, fik helt og aldeles... ingenting!!! Ikke et kort, en tegning, eller en lillebitte gave. Følte mig en smule overset der!!! Efter nogle timers surmulen fra min side, dristede gemalen sig til at spørge, hvad der monstro var galt?! Og så fik han ellers en svada - lille, men stadig en svada - om, hvor overset og lidt værdsat jeg følte mig. Nok en smule mere dramatisk end oprindeligt planlagt. Gemalen mumlede lidt ynkeligt "jamen, det har vi da aldrig gået op i herhjemme...?". Og der måtte jeg så lige korrekse ham! For alle forudgående år har jeg fået blomster, krussedulletegning eller andet, som guldet har produceret. Og han husker troligt dagen hvert år ift. svigermor. Og selvom jeg ikke har set lyset i fejringen af de kommercielle mærkedage, så må jeg indrømme, at det er rart med en dag, hvor det er helt legalt at kræve, at man bliver værdsat - som mor, søster, veninde, gemalinde osv. Et par dage efter kom gemalen hjem med en fin blomst i en fin potte. Det hjalp lidt på forsmåetheden, men med en bitter smag af too little-too late.

I år havde han så husket det, og jeg blev vækket med denne fine buket og film (nej, jeg har stadig ikke set lyset med de Twillight-film, men har set de første 3, og når man har sagt a, b og c, må man også sige d). Resten af dagen har der ikke været meget forkælelse over, men med den start, tror jeg godt, jeg kan klare mig til næste år.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Hold i tommelfingeren...

... kan man få det?! Jeg fletter. Lukker mig helt inde i en tæt-ved-autistisk verden, hvor mandens forsøg på ægteskabelig kontakt og guldets eftermiddagsulvetime-skænderier højst opleves som hvid støj. Det er mit helle, mit frirum, hvor dagens indtryk og udfordringer bearbejdes. Jeg kobler af! Og af en eller anden årsag, er det tiltrængt for tiden. Jeg er segnefærdig, når jeg vender hjemad fra dagens undervisning - heldigvis på den fede måde. Den der måde, hvor man er møghamrende træt og fuldstændig skrigende tomhed fylder hele hjernekapaciteten, men hvor man samtidig bare ved, at man har rykket sig en god del i dag.

Og her er den lyserøde taske med det spraglede indre altså blevet min flugt ind i bearbejdelsestågen. Jeg er nu en smule mere end halvvejs med vidunderets 1. del. Dvs. 4 ringe er flettet, 4 mere mangler og til sidst skal der laves en "flap". Jeg glæder mig stadig til at se resultatet, men for nu glæder jeg mig en my mere over, at der er til endnu mange timers virkelighedsflugt i projektet.

Nu er det tid til aften-realisme. Madpakken skal smørres, og så er det i seng. Morgendagen byder bl.a. på løbedikatat med 28 vilde 11-årige og 2 timers intens eneundervisning med ny elev. Nye indtryk - og med garanti nye udfordringer  - venter.

Long time no see...

Ja, man kan vel næppe kalde min blog-aktivitet i april for prangende?! Èt sølle indlæg blev det til - og endda et gusten et af slagsen! Jeg kan afsløre, at april startede med en skønherlig lille påskeferie med yndlings-ynglet, hvor kreativ udfoldelse mest bestod i perleplade-lægning og krusse-dulle-tegning.

Resten af april blev brugt på skolen med blandet succes. Jeg må nok erkende, at jeg ikke er et naturtalent udi lærerkunstens eventyrligheder, der skal kæmpes noget for sagen. Men udfordringer er der nok af, og det fra alle fronter og i alle størrelser. Og det i sig selv gør at tjansen aldrig bliver rigtig kedelig - udfordrende ja, men ikke kedelig! De fleste dage er det fedt - og så er der de dage, hvor det bare er benhårdt-jeg-gnaver-snart-armen-af-mig-selv-i-indestængt-frustration-mother-f*cking-træls, og man har sommerferie-startdato som eneste pejlemærke i horisonten, og man nages af en dyb tvivl på ens formidlingskunnen og rummelighed. Jeg er blevet tilbudt yderligere 10 ugentlige lektioner frem til sommerferien. På de fede dage ser jeg det som en tillidserklæring, på de knap så fede dage tænker jeg, at de blot skal have fyldt timerne ud... har sgu ikke rigtig mod på, at spørge ind til det. Er blevet lovet en rigtig god anbefaling - skal man se det som, at der ikke er brug for mig mere, når sommerferien kommer? Ville jo gerne blive som løsvikar...

På krea-fronten er der efterhånden kommet lidt liv i kludene igen. Jeg fik lavet en halvfærdig Timmy Tid-kage til guldets 2. fødselsdag (hvem fa´n har lige ramt fast forward og speedet os 2 år frem i tiden - i sidste uge var han da lille bitte, rynket og knirkende bebs med blød hud og fantastisk baby-duft?), billeder følger. I de kommende uger står den på hele 2 bryllupskager og en 30-års kage, så mon ikke jeg bliver så rigeligt mættet på dén konto!?! Derudover har jeg gang i den fineste lille flette-sag, en lille taske med falp-und-alles. Glæder mig til at få den færdig og tage den i brug. Og så er jeg i gang med at skrabe så mange grønne kaffeposer sammen som muligt. Har lyst til at arbejde med grønne farver, og har set den flotteste store taske i grønlig flet. Om det bliver til en stor taske, ved jeg endnu ikke. En clutch eller pung kan måske også gøre det.

Nu kalder virkeligheden og madpakkesmøringen - mandag står for døren, og endnu en uge på udfordringernes holdeplads kan tage sin begyndelse.