Struktureret kaos!

Jeg er i den seneste tid nået frem til en erkendelse, der ikke huer mig specielt meget. Jeg trives bedst i en struktureret hverdag (ikke den relevante erkendelse), hvor hjemmet er ryddeligt og rent - også i skuffer og skabe - deadlines og aftaler overholdes og alle ved, hvad de skal, når de skal det. Det giver mig overskud og ro, at have kontrol over kaos (stadig ikke den nyerhvervede erkendelse!). Jeg har længe haft en opfattelse af mig selv som et struktureret og rimelig selvdisciplineret menneske.
Men det er jeg så nok ikke (der var den!). I hvert fald ikke i den grad jeg hidtil har opfattet mig selv som. Jeg kunne godt se, at vi ikke altid (som i jævnligt) kom hjem til et ordnet hus, sedlerne i børnehaven blev ikke altid leveret til tiden, madplanen blev ikke overholdt, og morgenritualerne blev mere og mere hektiske. Vi har forsøgt os med opstramninger, huskelister over ugens opgaver og skemaer - og sikkert alt muligt andet også. Faktum er, at nullermændene stadig trivedes i hjørnerne, vasketøjsskuffen konstant var mere fyldt end gangene på de danske hospitaler og børneintra blev ignoreret temmelig hårdt - ufrivilligt. Men først i weekenden, da min far kiggede forbi, og i en diskussion om helhedsskolens genialitet (og mangel på samme) spørger mig, om jeg ville have nok disciplin til at fragte mit yngel til og fra stævner hver weekend, hvis de valgte at gå ind i konkurrencesport. Øøøhh, ja da! var mig lettere børnefornærmet svar. Jeg er vokset op med konkurrencesportens forpligtelser, så det skænkede jeg ikke mange tanker. Faktisk var jeg noget mere fornærmet over, at min far måske ikke fandt mig lige så struktureret og selvdisciplineret som jeg selv gør/gjorde. Der er jo sådan jeg har set mig selv længe, men måske er det ikke sådan jeg fremstår for andre?!

Og nu har jeg erkendt, at jeg i stor grad har brug for orden og struktur for at trives, men at jeg som person faktisk ikke er særlig struktureret. Det kan godt blive en ond spiral - jo mere kaos, jo mindre trivsel og jo mindre trivsel, jo mindre overskud til at skabe orden i kaos.
Så nu har jeg meldt mig som mail-notifikations-modtager på børneintra, så jeg ikke misser vigtige beskeder, lavet liste over deadlines, og aftalt med gemalen at vi ikke går i seng før huset er ordnet. Næste step vil være noget med at ordne morgendagens tøj og madpakke dagen før, ordne vasketøj, når der er til en vask (i stedet for når skuffen har brækket sig udover hele bryggerset), og sætte vigtige papirer i mappen, når de dukker op. Måske er jeg som person ikke udpræget selvdisciplineret, men jeg er sikker på, at jeg kan tilegne mig egenskaberne, så jeg kan finde en gylden middelvej...

Påskenydelse!

Så ramte vi påsken - og hvilken en! Har i ugevis glædet mig som et lille barn til denne højtid, der i den grad symboliserer forår med sine friske farver, solstrejf, varme i luften og lysere aftener. Så det er noget af en bitter pille, at der stadig ligger sne i haven, luften er iskold og vejrgutten snakker om mere sne og nattefrost i den kommende weekend! Øv bøv.

Den seneste tid er fordrevet med strikning - ikke meget, men jeg er i gang med Tullens ønskede babytæppe i pink - samt endnu en clutch i candy wrapper-flet. Og så alt det arbejde jeg har kunnet skrabe til mig. Påskedagene nydes med ungerne, mens gemalen arbejder. Vi holder vejret en smule ift. den muligt kommende lockout af lærerne. Selvom jeg som ufaglært lærervikar ikke er lockout'et, er jeg inddirekte ramt - for hvis lærerne ikke arbejder, er der heller ingen sygdomsramte timer, der skal vikardækkes! Og uden at smide mig selv ud i en langvarig harm argumentation (hvilket jeg er ALT for træt til!), så er jeg ikke i tvivl om, hvor min sympati hører til. Forhåbentlig bliver det kun til et par dages ekstra fritid.

Efter påske starter Tullen for alvor op på indskolingsforløbet. Vi ved også nu, hvor hun skal starte efter sommerferien. Og hun topglæder sig! Hvilket er hvilket er uhæmmet meget mere end man kan sige om moar'en... Suk hvor ville jeg gerne pakke hende ind i bobbelplast, hjemmeskole hende og beskytte hende mod skolegårdens junglelov. Min lille uskyldige, tillidsfuldhed og en anelse naive Tulle skal ud i den store, grumme og virkelige verden. Hyyyyyyyyl!!! Tror bare jeg dropper fuldstændig at forholde mig til det. Bare lidt endnu.