Ferie i Jesperhus

Som jeg kort var inde på sidst, var vi i uge 30 en uge i Jepserhus. Det var første rigtige rejse-væk-fra-hjemstavnen-i-mere-end-2-dage-ferie for vores lille familie på 4. Især den store prinsesse, der i øvrigt fyldte hele 5 år på afrejsedagen, havde talt ned siden turen blev bestilt i januar, så det var spændte unger - og forældre - der stod tidligt op mandag morgen for at fejre yndlingens halvrunde dag og pakke det sidste habengut sammen. Og så var det ellers afsted. Efter et lille stop ved farmor - som skulle med - gik kursen mod Odden, hvor færgen ventede på os. Mindstemanden var enormt spændt og en smule ængstelig, ved udsigten til at skulle sejle. Det var nemlig hans første tur. Det gik fint, trods en rimelig søgang. Ingen søsyge og ordet færge blev hurtigt indlemmet i det hastigt voksende ordforråd. Efter færgen gik turen mod Jesperhus, og godt 3 timer i en stegegryde af en bil senere nåede vi frem. Svigerinden + familie havde allerede tjekket ind, så vi skulle bare finde vores telt, hilse pænt goddag og pakke ud - og så var 1 uges afslapning (as if!!!) skudt i gang. Og det var en fantastisk uge, intet mere intet mindre. Afslapning blev der ikke meget af, men vi fik alle fyldt op på oplevelses-kontoen, og jeg regner ikke med, at det er sidste gang vi har lagt vejen forbi der.
Der var så mange aktiviteter... nævner i flæng: Martin og Ketil show i parken, Jungledyret Hugo-show i parken og Godnatshow på campingpladsen om aftenen. Snobrødsbagning hver aften. Vin- og ølsmagning. Aktivitetsgård med alskens krea-aktiviteter, nogle ret dyre men med mulighed for at lave Jungledyret Hugo eller en af hans venner (Rita, Zik eller Zak) gratis i Hama-perler. Store (som i STORE) legepladser, med hoppepuder. Aktivitetshal med store ruthcebaner, spillemaskiner, badminton- og squashbaner samt klatrevæg. Udendørs tennisbaner. Minigolf. Bowling- og lasergamebaner. Indendørs og udendørs badeland med svømmeskole hver dag. Og så var der selvfølgelig parken med de føromtalte shows, junglezoo, lækker junglelegeplads, ponyridning og et par andre forlystelser og 4D biograf. Jeg har sikkert glemt noget, men der var virkelig meget og især i børnehøjde. Jeg havde i dagene op til afgang lavet klar til hele to evighedsprojekter (flet tasker), og slæbt garn og hæklenåle med, hvis nu vejret eller stedet skuffede. Fik stort set ikke lavet noget.

Vi startede med at fejre fødselsdag med gave, kager, saftevand og frugt. Og så måtte vi en tur i badeland. Og derefter gik ugen med alle aktiviteterne, kun afbrudt af en tur til Nykøbing Mors til den ugentlige gågade-til-ære-for-turister-aften og en tur til Thisted efter frisk fisk. Vejret var med os, solrigt og varmt, kun med regn en enkelt nat og formiddag. Det var ikke helt uden udfordringer at være 12 mand på ferie sammen, men det gik bedre end frygtet. Vores guld nød i den grad at have de store kusiner at hive med til alt det mor og far ikke gad. Skulle det ske igen en anden gang, er der ting, der skal gøres anderledes, men nu er det prøvet og vi har fået nogle erfaringer med os. Jeg vælger at huske ugen som fantastisk, især pga. alle de oplevelser og indtryk vi og børnene fik med os.

Tilbage - med masser af krea-energi

2 måneder har bloggen ligget øde hen - udover en opdatering af flet- og kagegalleriet. Det er ikke fordi, jeg ikke har været kreativ, for det har jeg. En masse kager, mit evighedsprojekt (den lyserøde flet-pung) og endnu to evighedsprojekter i støbeskeen er det blevet til. Det er heller ikke fordi mit liv har været drønkedeligt. Bryllupper, fødselsdage, arbejde, vennehygge, arbejde, rollinge-hygge, og her til sidst en rigtig god ferieuge i Jesperhus Feriepark har været på programmet. Og jeg kunne nok godt have listet små blogindlæg ind i mit ellers travle program. Men det er det bare ikke blevet til. Nu er jeg så tilbage - og med en masse ny inspiration til især hækle-nørklerier. Selvom sommeren stadig - i hvert fald i følge kalenderen - er i fuld gang, og gerne skulle forblive således i 1-2 måneders tid endnu, så kan jeg mærke efteråret rykker nærmere, og dermed også lysten til krea-hygge i sofaen. Og så er det vel ok at forberede sig en smule?

Jeg har så småt fået lysten til at hækle tilbage, og jeg har fundet en opskrift på en Hello Kitty, som jeg tror min nu 5 år store prinsesse vil være vild med. Denne her: http://casioperia.blogspot.dk/p/gratis-opskrifter.html + disse ændringer: I stedet for at lave hovedet rundt er det ovalt. Startede med 5 lm, 2 fm i 2. maske fra nålen. fm i de næste 2 og 3 fm i sidste maske. Fortsæt på den anden af lm rækken. Du skal gerne ende med at have 12 masker på en omg. og ellers er det bare at kører efter opskriften på hovedet fra der hvor hun har 12 masker på en omgang.
Øret er lavet mere spids. I stedet for 4 og 4 masker så er der kørt 3-2-1, burde blive til en fin fin lille kitty. Elgen derinde er også ret nuttet. Jeg gik i gang i januar med elefanten Bimle. Den ligger stadig i kurven og venter på ører, hale og øjne. Måske man skulle få færdiggjort den først...

Når jeg opdager nye blogs med fine opskrifter, snuser jeg gerne lidt rundt for at finde deres kilder til inspiration. Og i min snusen faldt jeg over denne side (også tilføjet i links): http://frkgarnglad.blogspot.dk/ - en helt fantastisk hækle-blog, der i den grad tilfredsstiller mit behov for nemme opskrifter på alskens hæklerier. Hun har et utal af opskrifter på doily´er - de der hæklede mellemlægsservietter, der altid lå mellem tallerken 1 og 2 ved frokostbordet hos mormor eller farmor, og som i dag åbenbart er en del af retrobølgen og har fået et nyt og mere hipt navn. De er så fine, og for en stund kom jeg helt til at savne mine søde dejlige og kreative bedstemødre, der desværre døde for knap 3 og 23 år siden. Og min elskelige farfar, der troligt holdt hævd i de gamle hæklede mellemlægsservietter efter min farmors død, og som fulgte efter hende for 9 år siden. Ren nostalgi <3

Også denne kurv må prøves, når jeg en dag finder noget af det der zpaghetti-garn: http://casioperia.blogspot.dk/2012/05/zpagetti.html#comment-form - der er projekter nok til det kommende efterår. Håber det bliver noget mere produktivt, end det sidste, der i den grad var præget af stress og usikkerhed.

Tid til at bryde stilheden....

Jøsses, hvor tiden bare render stærkt! Har været en smule fortravlet de sidste uger, med den ene forældres bryllup, emneuge, forårsfest, krea-projekt og ikke mindst nydning af en helt igennem fantastisk sommeruge i maj! Forude venter 60-års fødselsdag, 30-års fødselsdag, den anden forælders bryllup, min fødselsdag, Skt. Hans og søsters dimission som jurist! Keder os, gør vi ikke.

Mit evighedsprojekt, den lyserøde flet-taske med spraglet inderside, skrider fremad. Jeg er færdig med ringene og i gang med at lave en flad bund, hvilket er første gang, det prøves. Når den er færdig, skal alle ringene lukkes og efterfølgende skal de sys sammen. Og så er første del af den helt færdig. Derefter venter "flappen", som bliver lidt af et puslespil. Håber den er færdig til vi skal på ferie, så jeg kan flashe den ;)

Mors Dag

Og i år huskede mand og børn det. Det er ikke fordi, jeg går voldsomt ind for, at kommercielle mærkedage død og pine skal fejres her i huset. Faktisk slet ikke. Men sidste år var vi til konfirmation hos mandens niece på Mors dag. Vi overnattede hos svigerinden og svigermor var selvfølgelig med. Til morgenmaden blev svigerinden begavet med flere fine og lækre gaver af hendes børn, svigermor blev begavet med flere fine og lækre gaver af hendes børn - min gemal inklusive - og børnebørn. Og jeg, som 3. og sidste mor i det selskab, fik helt og aldeles... ingenting!!! Ikke et kort, en tegning, eller en lillebitte gave. Følte mig en smule overset der!!! Efter nogle timers surmulen fra min side, dristede gemalen sig til at spørge, hvad der monstro var galt?! Og så fik han ellers en svada - lille, men stadig en svada - om, hvor overset og lidt værdsat jeg følte mig. Nok en smule mere dramatisk end oprindeligt planlagt. Gemalen mumlede lidt ynkeligt "jamen, det har vi da aldrig gået op i herhjemme...?". Og der måtte jeg så lige korrekse ham! For alle forudgående år har jeg fået blomster, krussedulletegning eller andet, som guldet har produceret. Og han husker troligt dagen hvert år ift. svigermor. Og selvom jeg ikke har set lyset i fejringen af de kommercielle mærkedage, så må jeg indrømme, at det er rart med en dag, hvor det er helt legalt at kræve, at man bliver værdsat - som mor, søster, veninde, gemalinde osv. Et par dage efter kom gemalen hjem med en fin blomst i en fin potte. Det hjalp lidt på forsmåetheden, men med en bitter smag af too little-too late.

I år havde han så husket det, og jeg blev vækket med denne fine buket og film (nej, jeg har stadig ikke set lyset med de Twillight-film, men har set de første 3, og når man har sagt a, b og c, må man også sige d). Resten af dagen har der ikke været meget forkælelse over, men med den start, tror jeg godt, jeg kan klare mig til næste år.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Hold i tommelfingeren...

... kan man få det?! Jeg fletter. Lukker mig helt inde i en tæt-ved-autistisk verden, hvor mandens forsøg på ægteskabelig kontakt og guldets eftermiddagsulvetime-skænderier højst opleves som hvid støj. Det er mit helle, mit frirum, hvor dagens indtryk og udfordringer bearbejdes. Jeg kobler af! Og af en eller anden årsag, er det tiltrængt for tiden. Jeg er segnefærdig, når jeg vender hjemad fra dagens undervisning - heldigvis på den fede måde. Den der måde, hvor man er møghamrende træt og fuldstændig skrigende tomhed fylder hele hjernekapaciteten, men hvor man samtidig bare ved, at man har rykket sig en god del i dag.

Og her er den lyserøde taske med det spraglede indre altså blevet min flugt ind i bearbejdelsestågen. Jeg er nu en smule mere end halvvejs med vidunderets 1. del. Dvs. 4 ringe er flettet, 4 mere mangler og til sidst skal der laves en "flap". Jeg glæder mig stadig til at se resultatet, men for nu glæder jeg mig en my mere over, at der er til endnu mange timers virkelighedsflugt i projektet.

Nu er det tid til aften-realisme. Madpakken skal smørres, og så er det i seng. Morgendagen byder bl.a. på løbedikatat med 28 vilde 11-årige og 2 timers intens eneundervisning med ny elev. Nye indtryk - og med garanti nye udfordringer  - venter.

Long time no see...

Ja, man kan vel næppe kalde min blog-aktivitet i april for prangende?! Èt sølle indlæg blev det til - og endda et gusten et af slagsen! Jeg kan afsløre, at april startede med en skønherlig lille påskeferie med yndlings-ynglet, hvor kreativ udfoldelse mest bestod i perleplade-lægning og krusse-dulle-tegning.

Resten af april blev brugt på skolen med blandet succes. Jeg må nok erkende, at jeg ikke er et naturtalent udi lærerkunstens eventyrligheder, der skal kæmpes noget for sagen. Men udfordringer er der nok af, og det fra alle fronter og i alle størrelser. Og det i sig selv gør at tjansen aldrig bliver rigtig kedelig - udfordrende ja, men ikke kedelig! De fleste dage er det fedt - og så er der de dage, hvor det bare er benhårdt-jeg-gnaver-snart-armen-af-mig-selv-i-indestængt-frustration-mother-f*cking-træls, og man har sommerferie-startdato som eneste pejlemærke i horisonten, og man nages af en dyb tvivl på ens formidlingskunnen og rummelighed. Jeg er blevet tilbudt yderligere 10 ugentlige lektioner frem til sommerferien. På de fede dage ser jeg det som en tillidserklæring, på de knap så fede dage tænker jeg, at de blot skal have fyldt timerne ud... har sgu ikke rigtig mod på, at spørge ind til det. Er blevet lovet en rigtig god anbefaling - skal man se det som, at der ikke er brug for mig mere, når sommerferien kommer? Ville jo gerne blive som løsvikar...

På krea-fronten er der efterhånden kommet lidt liv i kludene igen. Jeg fik lavet en halvfærdig Timmy Tid-kage til guldets 2. fødselsdag (hvem fa´n har lige ramt fast forward og speedet os 2 år frem i tiden - i sidste uge var han da lille bitte, rynket og knirkende bebs med blød hud og fantastisk baby-duft?), billeder følger. I de kommende uger står den på hele 2 bryllupskager og en 30-års kage, så mon ikke jeg bliver så rigeligt mættet på dén konto!?! Derudover har jeg gang i den fineste lille flette-sag, en lille taske med falp-und-alles. Glæder mig til at få den færdig og tage den i brug. Og så er jeg i gang med at skrabe så mange grønne kaffeposer sammen som muligt. Har lyst til at arbejde med grønne farver, og har set den flotteste store taske i grønlig flet. Om det bliver til en stor taske, ved jeg endnu ikke. En clutch eller pung kan måske også gøre det.

Nu kalder virkeligheden og madpakkesmøringen - mandag står for døren, og endnu en uge på udfordringernes holdeplads kan tage sin begyndelse.

32 timer i døgnet?

Ja tak!!! Så blev det da lige 2 uger+ siden sidste indlæg. Har jeg fået flettet noget? Næææhh... Har jeg hæklet? Næææhh... Har jeg lyst til at lave alt muligt krea-lækkert? Ja, det tror jeg nok lige, at jeg har! Men nu er det påskeferien, så måske man kunne få stillet den "søde kløe" en smule ;) Jeg har begge troldebørnene hjemme hele ferien, og manden på job til og med skærtorsdag, så det er og bliver kun til måske.

Og apropos ferie, så er den godt nok tiltrængt. Føler mig som lidt af en klynker, når jeg i så lang tid har længtes efter et job, og når det så endelig går (delvis) i opfyldelse, så længes jeg efter ferie efter 4 sølle uger. Men det er altså sandheden. Ikke fordi jeg finder det hårdt at skulle op om morgenen og i gang eller drømmer mig tilbage til sofaen på fuld tid, men fordi jeg er blevet bombarderet med ny viden og indtryk i en grad, så jeg har brug for en smule ro til at lade det hele bundfælde sig. Jeg lærer sindssygt meget - om fag, børn, formidling og mig selv. Især om mig selv. Det er selverkendelse på højt plan, og det kan til tider godt være lidt hårdt. Så ferie - ja tak.

I torsdags bød vi et lille nyt - og længe ventet - familiemedlemmer velkommen. Jeg har simpelthen fået mig en iPad, the new one. Vi har alle taget godt imod den, selv den skeptiske halvgnavne husbond, og den har stort set ikke været slukket, siden den kom ud af æsken. Fantastisk stykke legetøj! I skrivende stund er jeg i gang med at finde ud af at få den til at afspille flash. Den er vores første stykke æble-device, så skal lige finde ud af alle begrænsninger og muligheder.

Ramt i hjertet...

http://www.youtube.com/watch?v=nQY4dIxY1H4

Det er lige, hvad den her har!!! Det er noget af en tåreperser, ham Chris har bikset sammen - med strygerkvartet, heartbreaking forhistorie og alt det der. Normalt finder jeg sådanne sammensætninger en anelse kvalme-sødt, men den her har altså ramt hjertet. Om det er det fantastiske forår, der venter rundt om hjørnet eller jeg bare er en smule pladder-lykkelig over at have gennem- og overlevet min værste vinter ever, ved jeg ikke. Anyways, ville bare lige dele min nyfundne ørebasker numero uno.

Derudover er der ikke meget nyt under solen - som ellers har skinnet fint og yndigt i mange timer denne uge. Jeg arbejder stadig på at få fast grund under fødderne i min nye rolle som ufaglært lærer. Og wow, hvor kan jeg godt mærke, at jeg mangler pædagogisk fundament, så det batter. Især når man bliver 100% ignoreret af en teenageknægt med hovedet fyldt af pubertetsbumser! Jeg kan deale med larmende og næsvise unger, men at blive ignoreret, dét kan jeg ikke ha!!! Både fordi jeg finder det fuldstændig grænseoverskridende respektløst og fordi jeg simpelthen ikke aner, hvordan jeg kunne tackle det.

På den kreative side er der stille. Fuldstændig øredøvende tavshed. Ikke fordi lysten ikke er der, og ikke fordi inspirationen er fløjet. Men tid og overskud er privilegier, jeg ikke har fået tildelt i den sidste uge. I aften fandt jeg en ny blogger, der laver candywrap, og med mange fine og for mig nye produkter. Så det var helt sikkert benzin på mit inspirationsbål. Og nu klør det lidt i fingrene igen for at komme i gang. Så næste uge skal jeg på jagt efter noget lækkert gavepapir eller bogbind, og så skal der klippes, klistres og flettes.

Forårsfornemmelser og umulige unger

Ja, det sidste har jeg haft rigeligt af i dag! Om det er mandagstraume, der har ramt de kære børn, eller blot almindelig dårligt humør, så har ungerne - både herhjemme og i samtlige af mine klasser på skolen (synes i al hemmelighed, at det er ganske fedt at kunne sige "mine unger på skolen" - yaii, jeg har faste klasser, i hvert fald for en stund) - haft ualmindeligt svært ved både at styre temperament, opførsel og fysisk udfoldelse.
Jeg følte mig præcis, som jeg forestiller mig, at en influenzaramt mand må have det, da jeg kom hjem fra arbejde (igen, SÅ fedt at kunne sige "arbejde" - og vide at det ikke er et løntilskud eller en praktik, som på overfladen skal give indtryk af et arbejde, men egentlig mest er et tvangstilbud). Efter at have brugt uanede mængder af tid på at holde en nogenlunde ro i klasserne, trøste dramaqueens og skille adskillige præpubertære og kamplystne drenge ad, var jeg så brugt, at jeg bare gerne ville hjem og hvile øjne og ører. Men ak, både mand og børn havde indtaget præcis samme roller som ungerne i skolen!!! Så forsøgte i nærmest krampagtige trækninger at fastholde den pædagogiske tankegang, tælle til 10 et par hundrede gange og mægle mellem en 4-årig dramaqueen, en knap 2-årig kamphane og en nærmest præpubertær mand med humørsvingninger, der snildt kan måle sig med en kvinde i overgangsalderens primetime!

Heldigvis (!!!) har vejret i dag været ramt af forårsfornemmelser og ladet både sol og varme pleje mit delvist sønderskudte overskud. Og det ser ud til at fortsætte de næste par dage. Også bloggen her har nydt godt af forårets forsigtige komme. Der måtte ske ændringer - fra de tunge koksgrå og lilla farver til friske grønne forårsfarver. Jeg er klar! Forår, du er mere end velkommen til at springe ud i fuldt flor - du har været længe ventet!

Craaazyyy!!!

Jeg har det som om, at jeg har løbet et maraton - uden at træne først vel at mærke. Den sidste måned har budt på overraskende mange udfordringer, og endda mest af den positive slags. Manden har fået et souschefjob i en lokal butik, hvor der dels er et mere roligt og afslappet arbejdsmiljø og dels er mulighed for rigtig mange sjove og lærerige tiltag. Jeg tror på, at han er kommet til et godt sted.
Og så til den helt store altoverskyggende hændelse! JEG TJENER FOR FØRSTE GANG I 3,5 ÅR MINE EGNE PENGE! Det er helt utroligt, hvad der kan komme ud af 1,5 minuts møde med en gammel bekendt i en bybus. Det er sandt, når man siger, at netværket er et rigtig godt sted at finde nye jobs. Jeg har bare ikke haft held - eller evne - til at udnytte det. Ikke før nu that is...
Jeg startede for godt 2½ uge siden lærervikar på en lokal skole. Meningen var, at jeg så kunne bruge af mine supplerende dagpenge, så jeg da tjente noget af min løn selv. Da jeg havde haft 2 vagter, fik jeg tilbudt et fast skema på ubestemt tid - dog senest til sommerferien. Jeg har ca. 22,5 lektion om ugen, svarende til 19,75 timer. Lige nu regner jeg en del, men kan jeg få det samme udbetalt, som jeg pt. har på dagpenge, så hopper jeg ud af systemet så længe vikariatet kører. Det ville være fantastisk med en pause, hvilket også vil skubbe "deadline" for sidste dagpengedag. Jeg kunne godt nok få en del mere udbetalt ved at blive på de supplerende dagpenge, men vælger nu altså at spare dem i stedet. Det vejer langt tungere at kunne kalde sig for selvforsørgende end at have de ekstra penge hver måned. Jeg har længe haft svært ved at forstå de mennesker, der er så indignerede over lediges vilkår. I hvert fald dem, der synes det er snyd, at de må yde, så de ledige kan nyde. Jeg ved godt, at der sikkert findes nogle brodne kar, der af ren bekvemmelighed ikke arbejder. Dem kan man nok aldrig helt undgå. MEN jeg vil til hver en tid hellere arbejde i et rigtigt arbejde og få det samme som jeg får nu, fremfor at være ledig og skulle ligge under for det syn, mange har af ledige. Det er så nedværdigende og destruktivt hele tiden at skulle forsvare sig med, at man faktisk gerne VIL arbejde, men det bare ikke er til at finde. Jeg finder det utroligt, at man i en tid, hvor alle ved, at der er krise og jobmangel, stadig kan oppebære et samfundssyn der siger, at ledige er dovne egoistiske snyltere.
Anyhow, nu er jeg lærervikar for 10. F, en modtagerklasse for udenlandske børn, og en 4. kl i dansk - en opgave jeg lige skal finde fodfæste i, men der følger nok mere herom.

Midt i alt det skønne, har vi også haft en rigtig trist hændelse. Jeg har før skrevet om en kræftsyg kvinde på min alder, hvis historie inspirerede mig til at scrappe til mine børn. Hun måtte desværre opgive kampen for små 14 dage siden. Hun kæmpede med både styrke og mod, og opgav aldrig lysten til livet, men til sidst kunne kroppen ikke følge med mere. At dø af kræft er altid barsk og voldsomt, og dette var ingen undtagelse. Det er oplevelser som denne, der gør at jeg elsker og værdsætter livet i al dets skønhed og brutalitet lidt mere end ellers, og sørger for at kysse og kramme mine børn meget mere end ellers.

Der er i denne hektiske måned blevet tid til at færdiggøre ét eneste krea-projekt: en candywrapper pung lavet af bogbind og bogbinderplast. Er ganske godt tilfreds, og bruger den selv. Min gamle pung i kunstlæder måtte give op, da kunstlæderets overflade begyndte at drysse af. Så nu mangler jeg bare daim-tasken og BKI-pungen. Jeg har fået 3-4 BKI-poser og mangler kun 15-20 stk. daimpapir, før at det bliver en realitet.
I dag gjorde jeg ellers også et helt fantastisk kup! En god ven af vores lille familie har købt et nedlagt landbrug - på tvangsauktion. De tidligere ejere har efterladt en hel masse mærkelig ting, og der har været erhverv i nogle af bygningerne. I kaffestuens ene skab havde vores ven fundet 10-12 pakker kaffe fra noget velgørenhed (hvide poser - yeaiiih). Kaffen var faldet for dato i 2008(!!!), så jeg fik alle poserne med hjem. Så nu skal jeg vælge et projekt at bruge dem til. Kaffeposer er bare det bedste candywrapper materiale - for mig :)

Og efter dette mammut-indlæg vil jeg begrave mig i 4. kl.´s opgave- og læsebøger, så jeg kan være klar til at give mine små elever en dosis lærdom i morgen.

Published with Blogger-droid v2.0.4

Har ingen ide om...

...hvad overskriften på dette indlæg kunne være :) Vil egentlig bare lige ligge et indlæg, der viser, at det trods alt går fremad, selvom det er med mikro-bitte-små krybe-skridt!
Jeg går i morgen i gang med sidste uge på kursus, og det skræmmer mig pænt meget. Jeg har ikke fundet hverken praktik eller løntilskud, og helt ærligt, så vil der være overhængende fare for tilbageslag, hvis jeg igen ender herhjemme på fuld tid. Så tror jeg vil fokusere på det i næste uge. Og så er det 16 dage siden sidste coach-time, så der skal bookes en ny tid.

Og så til fremgangen: Jeg tror nu, at jeg er nået dertil, hvor jeg igen kan tage kampen op med jobsøgningen - sådan for alvor og ikke kun på det tvungne niveau. MEN jeg kan stadig ikke se, hvor der skulle kunne være en åbning til mig - hverken ift. branche eller på "rangstigen". Og derfor skal jeg nu have gang i noget hardcore rådgivning, som kan vise mig nye veje og muligheder. Det er et rimeligt stort skridt fremad for mig - og jeg mærker da også en smule glæde ved det. At tro på det gør jeg stadig ikke, men håber de nye veje kan hjælpe på det. Nu har jeg i hvert fald en konkret ting, der forhåbentlig kan hjælpe på håbløshed og mismod. Og det har jeg ikke haft længe.
Jeg kan stadig til tider miste fokus på nu-og-her og panikke over fremtiden. Det er rigtig ubehageligt at sidde og være handlingslammet, fordi man kun kan se tvangsauktion i fremtiden, og alle aktiviteter farves af det - f.eks. om det nu kan betale sig at melde datteren til gymnastik i efteråret, hvis vi alligevel mister huset og må flytte til næste år... eller om det virkelig kan betale sig at gøre noget ved husets mangler, når vi alligevel mister det og skal flytte til næste år - get the picture? Og det er umuligt at holde fokus på, at der TRODS ALT er 13 mdr+ til de fordømte dagpenge udløber, og selv hvis vi skulle nå dertil, så ville vores opsparing kunne holde os i live i en rimelig tid, og derefter ville der være ressourcer i vores bagland, der ville hjælpe os i en ligeledes rimelig tid. Når dét fokus ryger, så melder de dumme tanker sig, og så skal der virkelig kæmpes for ikke at ryge tilbage i hullet. Nogle dage går det okay, og andre er rigtig svære. Men at vide, at jeg nu er klar til at kæmpe lidt igen, og jeg "bare" mangler noget viden og overblik for at komme i gang - det er motiverende og en god hjælp i de hårde stunder.

Unfinished buisness

Her er mine 3 ufærdige fletteprojekter. Først er min lille kaffepung, jeg har fået 2 poser, så mangler kun 6 mere for at kunne færdiggøre den. Jeg er overrasket over, hvor bløde ringene er, det skal nok blive en god pung - kaffeposer er rigtig godt materiale, men desværre langsommelige at samle nok ind af :)



Og så min daimclutch - som efterhånden har givet flere en god omgang ondt i maven... mest fordi de har skullet spise rigtig mange stykker daim, for at skaffe mig materiale nok. Jeg har 3 færdige ringe, og i posen er der materiale nok til én mere. Jeg mangler altså materiale til 2 ringe mere. Hver ring består af 50 stykker, så alt i alt kommer tasken til at bestå af 300 stykker, hvilket er lig med 300 små daimstykker. Puha, godt min mave - og vægt - ikke er blevet udsat for alle sammen :)



Til sidst mit virkelig tidskrævende projekt. Jeg fandt noget rigtigt fint bogbind, som jeg gerne ville lave en fin pung af. Min egen gamle kunstlæderpung er ved at fnulre op, så vil gerne have lavet en ny meget snart, og det skal være denne her. Men ak, bogbind skal lige betrækkes med klart omslag først, så det bliver helt vandtæt og slidstærkt, og min motorik egner sig åbenbart ikke til at klistre større stykker bogbind og omslag sammen, så sidder lige nu og klipper stykkerne ud i bogbind og derefter omslag, klistre dem sammen, folder og fletter - dét er tidskrævende. Håber min stakkels gamle udslidte pung kan holde sammen, indtil jeg bliver færdig.

Published with Blogger-droid v2.0.1

Endelig...

Så har jeg endelig fået færdiggjort et af de mange ufærdige projekter, nemlig min dejlige datters bestilling - en bukobaflettet pung i lyserød og gul. Jeg begyndte i starten af efteråret, og så har den ligget stille i flere måneder, indtil prinsessen meget bestemt mindede mig om den der pung, jeg havde LOVET hende. Og så måtte den frem igen. Jeg arbejdede hver aften i 3-4 dage, før det lykkedes, og syntes selv jeg gjorde det godt... men ak og ve, moderen havde mere eller mindre bevidst overhørt prinsessens krav om en lilla lynlås og i stedet monteret en lyserød (mest fordi, det var den hun valgte i starten, og den eneste, der passede i størrelsen), så med et lille hysanfald fik hun fremsat sin mening om mine anstrengelser! Både pung, mor og prinsesse overlevede, og i dag er den da taget til nåde og fyldt med hendes mønter. Den er i øvrigt ikke skæv, som den ser ud til på billedet.



Så nu har jeg elefanten Bimle, en ecoistpung i kaffeposer (BKI) og en ecoistclutch i daim som mangler færdiggørelse. Ecoisttingene mangler jeg materiale for at færdiggøre, og Bimle skal jeg bare tage mig sammen til at få færdiggjort.

Herhjemme går det ok. Ikke super-duper-alt-er-fint, men ok. Der er ingen fantastiske nyheder om nye jobs, men der er åbne muligheder, og det arbejder jeg hårdt på, at se det lyse i. Kan godt mærke, at der meget snart godt må være en afklaring og gevinst på en af de muligheder, men hellere åbne uafklarede muligheder end helt lukket og slukket. Ift. mit eget forløb, kan jeg mærke at coachingen gør mig godt - i hvert fald på sigt. Sessionerne er hårde, med snot og tårer i rå mængder, og efterfølgende er jeg dødtræt og snotforvirret, men i dagene efter kommer der en ny form for klarhed og overblik. Det går langsomt, og jeg har bestemt ikke bare lige fået troen på vores jobheld tilbage, men for nu ligger ansvaret for at tro på det hos min konsulent og min omverden, og det letter presset på mig helt enormt. Så selvom jeg endnu ikke kan se det, så tror jeg på, at der er et lys for enden af tunnelen :)

Published with Blogger-droid v2.0.1

Send mere daim - og kaffe!!

Ja, jeg er i materialenød! Jeg har stadig ingen kaffeposer, så nu er jeg gået i gang med en clutch i daimindpakning - dem fra de små stykker, der er pakket ind enkeltvis. Det har resulteret i, at jeg er ved at kaste op ved tanken om at spise bare et enkelt stykke mere - og er begyndt at presse mand og venner til at gå amok i dem i stedet! Jeg skal bruge 50 pr. ring og har lige nu færdigklippede stykker nok til 2 ringe, hvoraf den ene er helt færdig, og den anden også er godt i gang. Derudover er der stykker nok i skabet - endnu med indhold - til 2 ringe mere, hvis jeg er heldig :) Men der skal minimum 6 ringe på, måske 7, så en eller anden skal spise 100-150 stk. daim, og gerne lidt hurtigt. Sæt i gang!
Elefanten Bimle mangler stadig ben, hale og øre, og det bliver heller ikke i denne weekend, den bliver færdig. Når jeg er færdig med 2. daimring, skal jeg have lavet min skønne piges lille pung færdig i lyserød og gul bukobaflet, så det tager nok resten af weekendens sparsomme kreatid.

Published with Blogger-droid v2.0.1

Hvad er da det?!? Spirende optimisme? Virkelig?!!

Onsdag... virkelig??! Allerede!?!? Sådan sidder jeg lige nu. Fatter slet ikk, at der allerede er gået en uge, siden det var onsdag sidst.
Sidste onsdag var jeg til møde ved min 2. aktør og fik hældt en masse af min angst og frustration udover hende - havde advaret hende i en mail, så hun var heldigvis kampklar med råd, vejledning og tålmodighed. Og som nævnt sidst, skal jeg nu starte aktivering allerede på mandag istedet for at vente til uge 6, samt på et coachingforløb hos hende. Det letter helt enormt at vide, at der nu er nogen "proffer", der tager over. Nogen som IKKE er bange for at ruske op i mig,  når sortsynet bliver for overvældende, og som kan se fremtiden langt klarere end jeg.
Eneste minus er, at jeg i slutningen af marts/starten af april ikke længere er tilknyttet AS3 (man henvises for 1 år ad gangen), og grundet nye regler ved jeg ikke, om kommunen indgår nye aftaler med AS3, så jeg kan vælge dem igen, om de trækker LVU´erne "hjem" til eget jobcenter eller finder helt nye 2. aktører. Og det skaber en vis usikkerhed, for jeg har så stor tillid til min konsulent, og finder det rigtig svært at skulle skabe samme bånd til en ny konsulent, især når det hele er så skrøbeligt for tiden.
Coaching handler meget om at BESLUTTE sig for at gøre noget, og så GØRE det. Og lige nu BESLUTTER jeg, at jeg skal have så meget som muligt ud af mit coachingforløb og de sidste 2 måneder hos AS3. Jeg skal også beslutte en masse andre ting - om jeg skal bruge tiden ved AS3 til at søge et hvilken som helst job, eller om jeg skal "tænke mig selv større". Jeg er endnu uafklaret. Og så skal jeg tage beslutningen om, at jeg tror på fremtiden, og at vi nok skal klare os. Det er en beslutning, jeg SKAL tage - der er intet alternativ (eller jo, det er der, men det er det store sorte hul, og derned vil jeg helst ikke!). Jeg er bare ikke så langt, at jeg kan tage den beslutning og holde ved den, men jeg håber at blive klar i starten af coachingforløbet.
Selvom der stadig er tidspunkter, hvor det hele virker sort, negativt og trist, så kan jeg mærke klar positiv forskel siden onsdag i sidste uge. Så nu skal der gang i den gode ernæring, løb og zumba, nydning af ungerne og ikke mindst kreativiteten - der skal fyldes op på overskudskontoen og kroppen skal bombes med endorfiner og vitaminer, da jeg er stensikker på, at dette vil fremme projekt "gro et selvværd!".

Faktisk er jeg allerede i gang! Elefanten Bimle mangler nu kun ben, øre og hale - og en smule ekstra fyld, og så har jeg taget hul på en ecoist-take/pung i kaffeposer (BKI). Jeg havde 5 stk. liggende og fik dem klippet op i går. 60 lapper blev det til - hvilket rakte til 2 ringe. Så skal have samlet mindst 5 og nok nærmere 8 mere, for at nå i mål. Og eftersom vi stort set ikke drikker kaffe herhjemme, er jeg afhængig af andres barmhjertighed ;) Jeg kan mærke at tiden med kreative projekter allerede har haft positiv effekt. Jeg skal tvinge mig selv til at nyde det, og ikke føle at jeg i andres øjne driver den af på dagpenge (hvilket egentlig også irriterer mig grænseløst - jeg søger jo stadig job med lys og lygte, så hvorfor skulle jeg ikke også have lov at nyde min kreatid, som fylder mine depoter op igen, så der er overskud til endnu mere jobsøgning?!?!!??), men når jeg kan det - altså tvinge mig selv - så er det så givende for mig!

Elefanter, kaos og tidsfordriv

Så nåede vi ind i 2012, og selvom hverken jul eller nytår var nemt, gik det nu meget godt. Juleaften var nærmest ren etapeaften, hvor vi startede med at være seks til spisning og endte med at være 11 til hygge efter dans og gaveræs. Nytåret blev fejret med naboer og gode venner, og selvom jeg egentlig ikke havde den største lyst til at træde ind i et nyt og ukendt år, var det en hyggelig aften. Jeg har haft rigtig svært ved at hilse 2012 velkommen, da jeg de sidste tre år er trådt ind i det nye år med optimisme, håb og drømme. Og hvert år har på forskellig vis budt på udfordringer, der har været drænende og voldsomme. Og efter sidste omgang i november og december har jeg mistet troen på, at 2012 kunne være vores år.

Heldigvis har jeg en rigtig god konsulent ved min 2. aktør, som har tilbudt mig et coachingforløb, hvilket jeg har taget imod med glæde. Håber det kan banke noget tro og håb ind i kroppen på mig igen.

Jeg fik hele 6 Clover hæklenåle i julegave, og de er fantastiske! Jeg har givet mig i kast med amigurumi, de hæklede små dyr. Der ligger en overskuelig opskrift på en elefant i mine links, og jeg tænkte, at det kunne være et udmærket projekt at afprøve de nye nåle på. Og jeg er ikke skuffet :) Jeg håber snart at kunne præsentere elefanten Bimle.

Og så har jeg til sidst fundet mig et nyt tidsfordriv. En herlig lille app til mobilen, en udgave af spillet scrabble, kaldet wordfeud. Har hørt så meget om det alle steder, men gider ikke alle de døgnfluer, der bare æder ens tid. Men Jeg gav efter, og det er nu meget sjovt og afhængighedsskabende. Sirene81 - find mig derinde :)

Published with Blogger-droid v2.0.1