lørdag den 17. marts 2012

Ramt i hjertet...

http://www.youtube.com/watch?v=nQY4dIxY1H4

Det er lige, hvad den her har!!! Det er noget af en tåreperser, ham Chris har bikset sammen - med strygerkvartet, heartbreaking forhistorie og alt det der. Normalt finder jeg sådanne sammensætninger en anelse kvalme-sødt, men den her har altså ramt hjertet. Om det er det fantastiske forår, der venter rundt om hjørnet eller jeg bare er en smule pladder-lykkelig over at have gennem- og overlevet min værste vinter ever, ved jeg ikke. Anyways, ville bare lige dele min nyfundne ørebasker numero uno.

Derudover er der ikke meget nyt under solen - som ellers har skinnet fint og yndigt i mange timer denne uge. Jeg arbejder stadig på at få fast grund under fødderne i min nye rolle som ufaglært lærer. Og wow, hvor kan jeg godt mærke, at jeg mangler pædagogisk fundament, så det batter. Især når man bliver 100% ignoreret af en teenageknægt med hovedet fyldt af pubertetsbumser! Jeg kan deale med larmende og næsvise unger, men at blive ignoreret, dét kan jeg ikke ha!!! Både fordi jeg finder det fuldstændig grænseoverskridende respektløst og fordi jeg simpelthen ikke aner, hvordan jeg kunne tackle det.

På den kreative side er der stille. Fuldstændig øredøvende tavshed. Ikke fordi lysten ikke er der, og ikke fordi inspirationen er fløjet. Men tid og overskud er privilegier, jeg ikke har fået tildelt i den sidste uge. I aften fandt jeg en ny blogger, der laver candywrap, og med mange fine og for mig nye produkter. Så det var helt sikkert benzin på mit inspirationsbål. Og nu klør det lidt i fingrene igen for at komme i gang. Så næste uge skal jeg på jagt efter noget lækkert gavepapir eller bogbind, og så skal der klippes, klistres og flettes.

2 kommentarer:

  1. Jeg har det ligesom dig med at blive ignorerer!

    Hvordan det skal takles afhænger jo meget af om vi taler om en alm teenager el en med f. Eks ADHD, om det foregår mens vennerne er der el ej.
    Generelt tror jeg det bedste vil være at lade ham være og senere tage en alvorssnak med ham.

    SvarSlet
  2. Godt at høre, at jeg ikke er den eneste :) Kan ikke sige så meget om situationen, da jeg ikke ønsker at overtræde min tavshedspligt, men der er ikke adfærdsforstyrrende elementer indover. Problemet er, at opførselen forstyrre resten af klassen, så jeg kan ikke engang bare returnere ignoreringen og tage en samtale senere. Skal heldigvis have møde med lærerteamet i morgen, så må hente nogle guldkorn der :)

    SvarSlet