Nyt projekt

Jeg er jævnligt på jagt efter nye udfordringer. Især inden for det kreative felt. Sidste år satte jeg mig for at lære at hækle. Og det er lykkedes - ikke til perfektion, men så jeg er rimelig habil. Jeg har masser af uafsluttede hækleprojekter liggende, og få færdiggjorte. Sådan er det åbenbart med mig. Det er læringsprocessen, der er interessant. Hækleriet har ligget stille længe efterhånden, ligesom det meste andet kreative fra min side. Nu klør det så i fingrene igen, og denne gang er valget faldet på strikning!
Min mor og mormor er og var fantastisk dygtige til at strikke. De har gennem årene fremtryllet varme bløde beklædningsdele til os børn, som måske nok først med tiden lærte at sætte pris på det. Jeg gjorde selv nogle halvhjertede forsøg på at lære strikkekunsten i min barndom og tidlige ungdom. Jeg mistede gejsten rimelig hurtigt hver gang, mine produkter bestod af skæve og håbløse strimler strik og evnerne begrænsede sig til urimelig langsom retstrikning...
Min højt elskede mormor døde for knap 3 1/2 år siden efter kort tids sygdom, men min mor strikker videre. Og nu vil jeg også! Jeg vil gå i deres fodspor - så godt jeg kan. Jeg har ingen forhåbninger og at kunne udfylde deres sko - løfte arven efter dem - men jeg ville gerne kunne hyggestrikke efter simple opskrifter. Og indtil videre er det da gået over al forventning. Jeg lurede selv at slå masker op, og her efter 30-35 omgange (hedder det det inden for strikning?!) er der STADIG 20 masker på pinden. Kæmpe succes!!! Jeg har holdt mig til ret, men om lidt begiver jeg mig ud i vrang - som virker noget mere indviklet og langsommeligt. Men stolt, det er jeg...
Hvad der ender ud i, ved jeg ikke. Min tulle har gjort krav på resultatet, så jeg lader hendes fantasi bestemme.

Blog pause...

Jeg læste engang, at var man først begyndt at blogge, så ville man ikke kunne slippe det igen - en gang blogger, altid blogger! Jeg ved ikke, om jeg er rigtig blogger - denne blog er ikke oprettet for, nødvendigvis, at have en masse følgere eller for at sprede store bevingede ord. Jeg oprettede bloggen for at have er fristed, hvor jeg havde mulighed for at dyrke tanker og kreativitet uden at være tvunget til at tænke over politisk korrekthed. Derfor ville jeg i første omgang heller ikke promovere den eller gøre opmærksom på den, og der gik lang tid, før jeg alligevel valgte det.

I 2011 gennemgik vi herhjemme en, for os, hård og udmattende tid. Jeg fik til tider luft herinde for alt det, der rørte sig i hovedet, men var svært at sige højt. Da tingene ændredes, og vi igen kom ovenpå, blev det svært at finde tid til at skrive - og generelt være kreativ. Jeg kom sjældent herind, og følte at jeg skrev bare for at skrive, og det, jeg skrev, føltes ikke som mig og mit, men påtaget og kunstigt. Så interessen faldt, og aktiviteten stoppede.

Nu er der efterhånden både overskud og tid - og ikke mindst lyst - til at genoplive bloggen. Jeg mærker igen behovet for at være kreativ og behovet for at holde styr på inspiration, projekter, tanker og alt det andet i livet. Jeg læste en gang at man som blogger skulle skrive ca. hver 2. dag for at opnå så mange læsere som muligt. Nu har antallet af læsere aldrig været årsagen til denne blogs oprettelse - om end det er både smigrende og motiverende med faste læsere. Derfor vil jeg gøre mit bedste for fremadrettet kun at tænke i kvalitet fremfor kvantitet :)