Galleri - hæklerier

Mine første rigtige forsøg på suttekæden fra Glaphuset - jeg havde lavet en demo i noget meget kraftigt garn, der gav ca. ½ m suttekæde. Det er alt for langt for de små pus. De her to er mine første forsøg med det "rigtige" garn (bomuldsgarn 4/8). Den turkise er den første. Den er lille og ret skæv. Den lyserøde gik bedre, og er knap så skæv. Jeg synes dog, at de blev for korte, når man følger opskriften, så lavede den lyserøde lidt længere. Det er jo rent smag og behag, så længe de ikke bliver lange nok til, at de små kan få dem rundt om halsen. Nu skal der bare købes nogle selespænder og nogle gummiringe, som skal i i hver ende, så er de klar :)


Her er starten på noget, der ligner et evighedsprojekt! Et slumretæppe af 6-kanter. Jeg tror jeg skal lave omkring 150 for at få det så stort, som jeg ønsker - indtil videre har jeg 6 lapper. Der er mange timers hygge i det endnu :)