Onsdag... virkelig??! Allerede!?!? Sådan sidder jeg lige nu. Fatter slet ikk, at der allerede er gået en uge, siden det var onsdag sidst.
Sidste onsdag var jeg til møde ved min 2. aktør og fik hældt en masse af min angst og frustration udover hende - havde advaret hende i en mail, så hun var heldigvis kampklar med råd, vejledning og tålmodighed. Og som nævnt sidst, skal jeg nu starte aktivering allerede på mandag istedet for at vente til uge 6, samt på et coachingforløb hos hende. Det letter helt enormt at vide, at der nu er nogen "proffer", der tager over. Nogen som IKKE er bange for at ruske op i mig, når sortsynet bliver for overvældende, og som kan se fremtiden langt klarere end jeg.
Eneste minus er, at jeg i slutningen af marts/starten af april ikke længere er tilknyttet AS3 (man henvises for 1 år ad gangen), og grundet nye regler ved jeg ikke, om kommunen indgår nye aftaler med AS3, så jeg kan vælge dem igen, om de trækker LVU´erne "hjem" til eget jobcenter eller finder helt nye 2. aktører. Og det skaber en vis usikkerhed, for jeg har så stor tillid til min konsulent, og finder det rigtig svært at skulle skabe samme bånd til en ny konsulent, især når det hele er så skrøbeligt for tiden.
Coaching handler meget om at BESLUTTE sig for at gøre noget, og så GØRE det. Og lige nu BESLUTTER jeg, at jeg skal have så meget som muligt ud af mit coachingforløb og de sidste 2 måneder hos AS3. Jeg skal også beslutte en masse andre ting - om jeg skal bruge tiden ved AS3 til at søge et hvilken som helst job, eller om jeg skal "tænke mig selv større". Jeg er endnu uafklaret. Og så skal jeg tage beslutningen om, at jeg tror på fremtiden, og at vi nok skal klare os. Det er en beslutning, jeg SKAL tage - der er intet alternativ (eller jo, det er der, men det er det store sorte hul, og derned vil jeg helst ikke!). Jeg er bare ikke så langt, at jeg kan tage den beslutning og holde ved den, men jeg håber at blive klar i starten af coachingforløbet.
Selvom der stadig er tidspunkter, hvor det hele virker sort, negativt og trist, så kan jeg mærke klar positiv forskel siden onsdag i sidste uge. Så nu skal der gang i den gode ernæring, løb og zumba, nydning af ungerne og ikke mindst kreativiteten - der skal fyldes op på overskudskontoen og kroppen skal bombes med endorfiner og vitaminer, da jeg er stensikker på, at dette vil fremme projekt "gro et selvværd!".
Faktisk er jeg allerede i gang! Elefanten Bimle mangler nu kun ben, øre og hale - og en smule ekstra fyld, og så har jeg taget hul på en ecoist-take/pung i kaffeposer (BKI). Jeg havde 5 stk. liggende og fik dem klippet op i går. 60 lapper blev det til - hvilket rakte til 2 ringe. Så skal have samlet mindst 5 og nok nærmere 8 mere, for at nå i mål. Og eftersom vi stort set ikke drikker kaffe herhjemme, er jeg afhængig af andres barmhjertighed ;) Jeg kan mærke at tiden med kreative projekter allerede har haft positiv effekt. Jeg skal tvinge mig selv til at nyde det, og ikke føle at jeg i andres øjne driver den af på dagpenge (hvilket egentlig også irriterer mig grænseløst - jeg søger jo stadig job med lys og lygte, så hvorfor skulle jeg ikke også have lov at nyde min kreatid, som fylder mine depoter op igen, så der er overskud til endnu mere jobsøgning?!?!!??), men når jeg kan det - altså tvinge mig selv - så er det så givende for mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar