Og i år huskede mand og børn det. Det er ikke fordi, jeg går voldsomt ind for, at kommercielle mærkedage død og pine skal fejres her i huset. Faktisk slet ikke. Men sidste år var vi til konfirmation hos mandens niece på Mors dag. Vi overnattede hos svigerinden og svigermor var selvfølgelig med. Til morgenmaden blev svigerinden begavet med flere fine og lækre gaver af hendes børn, svigermor blev begavet med flere fine og lækre gaver af hendes børn - min gemal inklusive - og børnebørn. Og jeg, som 3. og sidste mor i det selskab, fik helt og aldeles... ingenting!!! Ikke et kort, en tegning, eller en lillebitte gave. Følte mig en smule overset der!!! Efter nogle timers surmulen fra min side, dristede gemalen sig til at spørge, hvad der monstro var galt?! Og så fik han ellers en svada - lille, men stadig en svada - om, hvor overset og lidt værdsat jeg følte mig. Nok en smule mere dramatisk end oprindeligt planlagt. Gemalen mumlede lidt ynkeligt "jamen, det har vi da aldrig gået op i herhjemme...?". Og der måtte jeg så lige korrekse ham! For alle forudgående år har jeg fået blomster, krussedulletegning eller andet, som guldet har produceret. Og han husker troligt dagen hvert år ift. svigermor. Og selvom jeg ikke har set lyset i fejringen af de kommercielle mærkedage, så må jeg indrømme, at det er rart med en dag, hvor det er helt legalt at kræve, at man bliver værdsat - som mor, søster, veninde, gemalinde osv. Et par dage efter kom gemalen hjem med en fin blomst i en fin potte. Det hjalp lidt på forsmåetheden, men med en bitter smag af too little-too late.
I år havde han så husket det, og jeg blev vækket med denne fine buket og film (nej, jeg har stadig ikke set lyset med de Twillight-film, men har set de første 3, og når man har sagt a, b og c, må man også sige d). Resten af dagen har der ikke været meget forkælelse over, men med den start, tror jeg godt, jeg kan klare mig til næste år.
Published with Blogger-droid v2.0.4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar